Køn og Nonmonogami – Spørgsmål og Svar

For nogle mennesker kan kønnet på deres metamour have en betydning for deres nonmonogami. I denne blog vil jeg samle de spørgsmål, som jeg har fået i relation til køn.

Er der forskel på hvordan man har det alt efter om den nye partner en en mand eller en kvinde?
Dette spørgsmål er stillet ud fra en binær kønsforståelse og jeg vil derfor besvare det i den kontekst.

For nogen mennesker er køn uden betydning. For andre har det en meget stor betydning. For dem, hvor det har en stor betydning er den mest hyppige forekomst mænd, der ikke ønsker at deres kvindelige partner skal være sammen med andre mænd. De vil til tider lave en regel eller aftale om at de begge kun må være sammen med kvinder. Manden fordi han ikke er homoseksuel og kvinden, fordi hun er biseksuel. Dette kaldes for EPP (En Penis Politik). Reglen eller aftalen er typisk pakket ind i argumenter såsom:

  • at de som par skal styrke deres forhold og at de derfor som par skal opleve andre mennesker sammen og da manden ikke er biseksuel, så er det nød til at være kvinder.
  • at deres nonmonogami handler om at give kvinden mulighed for at udforske sin biseksuelle side og det kun er fair, at manden også må have andre partnere, når hun har det og han er jo ikke biseksuel, så derfor er han nød til at måtte have lov til at være sammen med andre kvinder.
  • at manden er dominant og parret har et D/s forhold og da han ikke har en interesse i at kvinden er sammen med andre mænd, så bestemmer han, at de kun er sammen med kvinder.

I min opfattelse ligger der en masse usikkerhed i mænd, der kræver EPP. En usikkerhed som de og deres parforhold vil være godt tjent med at udfordre og fjerne.

Der ligger også en potentiel homofobi eller en fejlvurdering af seriøsiteten af lesbiske forhold i EPP. Hvis man vælger, at ens partner kun må være sammen med sit eget køn, for at undgå at den nye person er en trussel mod ens eget forhold, så overser man, at når vi bliver forelskede, så er det ikke det, der er mellem benene, der får os til at blive sammen med en person. En biseksuel kvinde kan sagtens forlade en mand, for at danne et parforhold med en kvinde. Om den nye relation er mand eller kvinde, er ikke afgørende for om en biseksuel kvinde vil blive ved med at være sammen med gammel relation.

Du fejlsatser, hvis du prøver at sikre dit forhold ved at have noget, som din partner ikke må få fra andre. Det “noget” der er unikt ved dig, er ikke nødvendigvis nok. Alle mennesker er unikke på særlige områder simpelthen fordi vi ikke kan være 100% ens. Så selvom der er noget, du har begrænset din partner fra at få fra andre, vil alle de andre unikke aspekter ved den nye partner kunne opveje interessen for dig. Især fordi du har lagt en begrænsning på dem. De fleste mennesker bryder sig ofte ikke om begrænsninger i længden, selvom de selv har sagt ja til dem. Du er i stedet nød til at stole på, at din partner elsker dig for din essentielle unikhed. At de vil være sammen med dig, fordi du er dig og I har en historie sammen. Fordi du bringer glæde til jeres liv.

Hvordan er kønsfordelingen blandt nonmonogame?
Min fornemmelse (plus en gennemgang af medlemmer i polyamorigrupper) er, at kønsfordelingen repræsenterer samfundet generelt. De fleste er ciskønnede mænd og kvinder i en 50/50 fordeling. Der er også en del nonbinære personer, som muligvis er en smule mere åbne omkring dem selv end i befolkningen generelt og dermed kan opleves som en større andel end man tror, at befolkningen indeholder.

køn

Åbenhed, Ærlighed og Respekt

 

Tak fordi du deler
Om

Uddannelse: - Cand. Scient. Adfærdsbiolog fra Københavns Universitet. - Kognitiv Coach fra Commitment Lab. Erfaring: - Udfører forskning i nonmonogami. - Underviser i nonmonogami hos Joan Ørtings sexolog- og parterapeutuddannelser. - Giver fagspecialistudtalelser om nonmonogami til journalister, pædagogiske antropologer og sociologer. - Holder debatmiddage om nonmonogami. Privatliv: - Personlig erfaring med promiskuøse fester, utroskab, åbne forhold, åbent ægteskab, hierarkiske forhold, ligestillede forhold, V-forhold, firkløverforhold, mono/polyforhold og solopolyamoriforhold.

Etiket: , , , , , , , , ,

Skriv et svar