MonoPoly forhold – Spørgsmål og Svar

Et monopolyforhold er et forhold, hvor den ene person er monogam og kun har en partner og den anden person er poly og har flere partnere. Denne konstellation er blevet kaldt en af de sværeste måder at have et parforhold på. Det er dog ikke en ualmindelig konstellation og i denne blog kan du finde spørgsmål og svar fra folk, der er til eller udlever monopoly eller er nysgerrig på formen.

Hvis man er i et forhold med flere og de måske også er, kan det så være svært at rumme?
Ja. Hvis man er vokset op i et monogamt hjem i en kultur, hvor de fleste er monogame (om ikke andet så på overfladen), så kan det være svært at forholde sig til, at ens partner har andre partnere. Også selvom man selv har. I min erfaring bliver det dog nemmere, når man selv har flere partnere, end hvis man er monogam, da man erfarer på egen krop, at det ikke betyder, at man holder mindre af ens partnere. Den følelse kan man projektere over på sine partnere. Hvis man ikke selv holder mindre af dem, hvorfor skulle de så holde mindre af én selv?

Får man mere kærlighed, hvis ens partner har en anden?
Det kommer an på personen. I nye forhold vil man ofte opleve NRE. Hvis din partner kommer dansende hjem og er fyldt op med glæde og udøser den over dig, fordi din partner er så vild glad for at jeres forhold indeholder denne grad af frihed, så vil du opleve mere kærlighed, nærvær og sex. Hvis din partner derimod retter hele sit fokus mod den nye relation og glemmer dig eller tager dig for givet, så vil du ikke opleve mere kærlighed.
Der er også den tredje mulighed, at din partner ikke ønsker at dele sine oplevelser med dig. Hvis de ønsker parallelle forhold, hvor du ikke har berøring med deres andre relationer på nogen som helst måde, vil du måske højst opleve, at din partner er mere glad end normalt. Du kan dog også opleve, at de er triste, uden at du ved at det skyldes problemer i det andet forhold.

Er det egoistisk at være monogam?
Ikke mere end det er at være polygam. Det er vigtigt, at man er klar over hvad ens egne grænser er og at være tro mod sig selv. Det kan dog være egoistisk, hvis man prøver at tvinge sin partner til at skulle være ligesom én selv, hvis de ikke selv har lyst til det. Det mest kærlige er at rumme sine partnere som de er. Man kan og bør i min optik fortælle sine partnere, hvad man ønsker at dem, men det er deres valg, om de vil give dig det eller ej. Til tider er man bare ikke et match.

MonoPoly

Åbenhed, Ærlighed og Respekt

Tak fordi du deler

Uddannelse: - Cand. Scient. Adfærdsbiolog fra Københavns Universitet. - Kognitiv Coach fra Commitment Lab. Erfaring: - Udfører forskning i nonmonogami. - Underviser i nonmonogami hos Joan Ørtings sexolog- og parterapeutuddannelser. - Giver fagspecialistudtalelser om nonmonogami til journalister, pædagogiske antropologer og sociologer. - Holder debatmiddage om nonmonogami. Privatliv: - Personlig erfaring med promiskuøse fester, utroskab, åbne forhold, åbent ægteskab, hierarkiske forhold, ligestillede forhold, V-forhold, firkløverforhold, mono/polyforhold og solopolyamoriforhold.

Etiket: , , , , ,

Skriv et svar