Polyamori – spørgsmål og svar

Polyamori – flerkærlighed. Et ord, der er blevet meget populært de sidste 10 års tid omend det er meget ældre. Her kan du læse en masse spørgsmål til dette emne.

Hvad tænker du om at lægge vægt på langvarige dybe forhold (livsledsager/soulmate)? Risikerer vi polyer at forfalde til lidt mere overfladiske seriel monogamiagtige forhold båret af betagethed og ømhed, men som ikke stikker så dybt?
Om man har dybe eller overfladiske forhold er stærkt styret af den person man er. Jeg er til de dybe og langvarige og kalder derfor mig selv for polygam.

Er polyamori mere frihed eller det modsatte, nemlig dobbelt eller tredobbelt op på ansvar, forpligtelser, angst for at skuffe og såre, tage hensyn mm? og den eneste frihed vi får er friheden til at dyrke sex med flere?
Og kærlighed med flere. Som ved ovenstående spørgsmål mener jeg, at det er stærkt styret af personen selv. Jeg synes, det er et fantastisk spørgsmål fordi det i kombination med ovenstående netop viser, hvordan personer tænker og agerer forskelligt og dermed har forskellige forventninger til og erfaringer med, hvad polyamori er. Dine forhold bliver det, som du selv gør dem til.

Hvad er forskellen på polyamori og åbent forhold?
Polyamori er kærlighed til flere, hvor åbent forhold traditionelt set er blevet brugt til at beskrive forhold, hvor man må have sex med andre. Ikke nødvendigvis kærlighed til flere. I dag hvor der er fokus på de mange små nuanceforskelle og der derfor er udviklet en masse ord til at forklare dem, kan åbent forhold også være en paraplyterm, der egentlig bare er nonmonogami.  Det er derfor altid væsentligt at spørge folk, hvad de ligger i de forskellige ord, hvis du virkelig vil forstå dem i dybden.

Hvorfor leve i polyforhold og ikke som monogam eller som single?
Jeg vil altid anbefale folk, at være tro mod sig selv, så hvis man er poly, så hvorfor ikke leve som poly i stedet for som mono?
Man kan godt leve som en slags single aka bo alene, selvom man er poly. Det hedder solopoly og det kan du læse mere om her.

Hvad betyder den heteronormativ diskurs for hvordan man selv har det som polyamorøs og hvordan man bliver mødt af omgivelserne?
Det er meget individuelt og afhænger blandt andet af hvordan du er som person. Hvis man hviler i sig selv og sin polyamorøsitet og dermed udstråler ro og selvsikkerhed og ikke lader sig provokere af underlige spørgsmål og fordomme, så går det ofte ret nemt.

Får man mere kærlighed i sig, hvis man har to partnere eller skal den deles i to mindre portioner?
Kærlighed er en følelse. Følelser er ikke begrænsede størrelser. Der er ingen følelser, der kun kan rettes mod x antal personer, hvorefter man løber tør. Sammenlign med had. Det er jo ikke sådan, at hvis man møder en ny person, som man begynder at hade, så må man stoppe med at hade nogle andre. Nogle hader hele befolkningsgrupper. Kærlighed er på samme måde. Der bliver bare mere af den.

Hvad gør man, hvis ens partner bliver forelsket i en anden? Ændrer det ens eksisterende forhold?
Man snakker sammen om hvordan det føles, hvad det kan få af konsekvenser og hvordan man vil takle det. Jeg vil anbefale, at man læser bogen More Than Two, så man med det samme kan vurdere om ens tankemønstre afspejler det, man vil opnå med sit parforhold og liv.
Vær også opmærksom på NRE. NRE er ligesom forelskelse og dermed en momentær sindsyge. Der bør derfor ikke tages nogen store beslutninger i den forelskede periode. Vent på at den er erstattet af kærlighed eller ingenting.
Hvis du ønsker at opleve din partners forelskelse som en positiv tilføjelse til jeres forhold, så sørg for at modtage din partners glæde uden fordømmelse og andre negative reaktioner.

Er man polyamorøs hele tiden?

Nogen er og andre er ikke. At være polyamorøs betyder, at man har evnen til at elske flere på en gang. Nogen har altid denne evne, hvorimod andre oplever, at andre følelser kan påvirke deres evne til at elske flere.

Jeg er altid polyamorøs, men jeg har ikke altid vidst, at jeg var. Jeg lærte først ordet at kende som 35årig. Indtil da havde jeg lukkede monogame forhold eller løse åbne forhold med elskere. Jeg havde en periode, hvor jeg hjalp mænd med at være utro, og mente, at det ikke var mit ansvar. Efter en lang gåtur og reflektion besluttede jeg mig dog for, at utroskab er forkert og at jeg ikke vil hjælpe med til, at folk har den mulighed. Efter den beslutning faldt jeg dog stadig for liderligheden og begæret engang imellem og var utro eller hjalp andre med at være utro. Forskellen var nu, at jeg følte skyld over den handling og aktivt prøvede at undgå det. I hele den periode, hvor jeg mente, at jeg var monogam, følte jeg aldrig jalousi. Heller ikke over tanken om, at min partner kunne have sex med andre partnere. Så længe det foregik i åbenhed og ærlighed, så var jeg helt fint med det. Hvis det derimod foregik uden samtykke, så var jeg sikker på, at jeg ville blive vred og droppe den person som min partner.

Da jeg som 35årig mødte en ægtepar, der havde en åbent ægteskab, lærte jeg om en ny verden, hvor utroskab ikke sker, fordi alle er åbne og ærlige om deres lyster og følelser for andre og man ikke har regler om, at man ikke må være sammen med andre. Det føltes helt rigtigt for mig. Der er nogle polyforhold, der har mange regler, men det er ikke den slags forhold, som jeg søger. Efter en meget analytisk snak åbnede min ægtemand og jeg vores ægteskab og indgik dermed i åbne forhold med andre mennesker. Efter et par elskere mødte jeg en mand, hvor vores sex udviklede sig til kærlighed. Vi blev begge forelskede i hinanden. Jeg opdagede da, at jeg kunne elske to mænd. Min ægtemand og min elsker, som nu blev til min kæreste.

Min historie fortæller mig, at jeg altid har været polyamorøs, men at det blot først var i en sen alder, at jeg kendte to mænd på samme tid, som jeg kunne blive forelsket i. At jeg er polyamorøs hele tiden, betyder ikke, at jeg nemt forelsker mig i folk eller konstant har flere partnere. Det betyder blot, at jeg har evnen.

Hvad er erfaringerne med hensyn til at være ærlig og åben, når man præsenterer polyamori for en ny/kommende partner?

Folk har forskellige erfaringer, da der er forskel i deres opfattelse af hvad polyamori er og hvordan det i praksis udføres, da deres præsentation af polyamori kan gives på mange forskellige måder og under forskellige omstændigheder og fordi at modtagerne tilsvarende er meget forskellige mennesker med forskellige baggrunde, holdninger, fremtidsdrømme og måde at udtrykke sig på.

Mine erfaringer er generelt positive. Jeg er meget åben og ærlig omkring at jeg er polyamorøs og hvis folk bruger blot lidt tid på mine profiler på sociale medier, så er det nemt at finde ud af. Derfor ved en stor del af de mænd, jeg snakker med, måske i forvejen, at jeg er polyamorøs. Dem, der ikke ved det, er typisk accepterende overfor det eller melder ud, at det ikke er dem og held og lykke fremover til mig. Nogle gange mødes jeg med en masse negative fordomme om hvad polyamori er, men når jeg ikke hidser mig op og i stedet forklarer det stille og roligt, så bliver det typisk ikke fulgt op med svinere fra mændenes side.

Hvad er erfaringerne med hensyn til at være ærlig og åben, når man bliver præsenteret for polyamori fra en ny/kommende partner?

Som forklaret i foregående spørgsmål er erfaringerne forskellige.

Min erfaring er typisk først lettelse, fordi det så er en, der forstår hele polykonceptet og som derfor er åben overfor hvem jeg er. Derefter bliver jeg nysgerrig på hvilken form for polyamori, de er til. Der er nemlig forskellige måder at udleve polyamori på og jeg dyrker ikke dem alle.

I nogle polyamorøse forhold har de en Don’t Ask, Don’t tell politik. Det betyder, at man ikke spørger og fortæller om de andre forhold. Den form for hemmeliggørelse medfører typisk jalousi for mig.

I nogle polyamorøse forhold, er der et primært par og alle andre relationer er sekundære. Dette betyder, at det primære par er vigtigst og kan have vetoret over de sekundære forhold. Dette ser jeg som en rangering af mennesker og det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil ikke være mindre vigtig end andre mennesker, og jeg har heller ikke lyst til at betragte andre mennesker og deres følelser som mindre vigtige end mig og mine.

Nogle polyamorøse er til polyfidelity. Det betyder, at man er en lukket gruppe, hvor sex og kærlighed kun må foregå med folk i den gruppe. Man må ikke søge relationer udenfor gruppen. Det er ligesom monogami, blot for tre, fire eller flere. Den slags forhold, kan jeg heller ikke indgå i, da jeg ikke ønsker, at få begrænset mine følelser og drifter.

Nogle kalder sig polyamorøse, men tillader ikke kærlighed i deres relationer. De har dermed egentlig kun seksuelle relationer. Dem indgår jeg heller ikke i forhold med, da jeg ikke ønsker at miste min relation, hvis jeg skulle udvikle følelser.

Polygami, hvor man bor sammen med flere partnere, solo polyamori, hvor man har flere relationer, men ikke bor sammen med dem, ligestillet polyamori, hvor man måske bor med en eller flere af sine partnere, men alle forhold er lige vigtige alligevel og relationsanarki, hvor man ikke sætter et ord på sine relationer er alle typer, som jeg gerne indgår i. Derfor er jeg nød til at finde ud af, hvad den anden person ønsker i vores forhold, så jeg kan vælge fra eller til, inden jeg får følelser i klemme.

Hvordan fortæller man en person, som ikke selv lever i polyamori, at man vil være med dem og i øvrigt har andre partnere?

Jeg går ind for åbenhed og ærlighed. Jo før, jo bedre, så personen ikke føler sig løjet for, når det senere kommer frem. Og så ligetil som muligt. Fortæl hvad polyamori er og at man selv er til det og udlever det lige nu, da man er interesseret i den person, man snakker med. Husk at ros, ris, ros strategien altid er god. Fortæl personen, at fordi du synes, at personen er lækker, så vil du lige fortælle om polyamori, som er …, og at du fortæller dette, fordi du gerne vil være sammen med personen, fordi du rigtig godt kan lide personen. På den måde starter og slutter du med at fortælle personen, at de er noget særligt for dig og det vil sidde mest fast i deres hjerne.

Hvis man er meget genert anlagt, kan man sende dem et link til polyamori på wikipedia og spørge dem, hvad de synes om det.

Hvordan forklarer man polyamori til en partner, som ikke er polyamorøs?

Jeg kan tale som et vandfald, så jeg taler blot om alle de forskellige ting poly er og om hvad jeg selv er. Når jeg læser noget interessant på et forum, så fortæller jeg om det til min partner og er interesseret i deres input. Jeg finder det meget vigtigt, at jeg ikke er fordømmende overfor den monogame tankegang, da det hæmmer lysten og åbenheden omkring deres tanker. Jeg sender også links til interessante ting, men hvis kun hvis min partner er interesseret i selv at opsøge viden om polyamori.

Der findes også en hemmelig gruppe på facebook, hvor folk, der er sammen med en polyamorøs partner, men ikke selv er polyamorøs, kan snakke med hinanden i fortrolighed, så hvis partneren kan lide at læse om andres oplevelser og tanker og måske selv vil bidrage til det fællesskab, så kan et medlemskab af den gruppe, måske være brugbart.

Risikerer man ikke nemt som polyamorøs, at bliver mødt med et “ja ja, du skal bare have noget ved siden af kæresten”?

Jo.

Hvordan balancerer man prioriteringen mellem to kærester?

På næsten samme måde, som du prioriterer mellem to venner. I ligestillet polyamori er pointen, at du ikke prioriterer mellem dem. Du gør så vidt muligt de samme ting med dem, hvis de selv er interesseret i de samme ting.  Og ja, det kan blive dyrt og tidskrævende.

Hvis du er inviteret af begge dine kærester til to forskellige ting på den samme dag, så må du vurdere, hvilken af de to ting, der er vigtigst. Det er ikke den ene kæreste, der er vigtigere end den anden. Det er selv begivenheden og mængden af tid, du har brugt med hver af dem, der kan afgøre, hvad du vælger. For at undgå disse sammenfaldende invitationer, kan man dele googlekalendere. Når alle kan se hinandens kalendere, så kan alle følge med i hinandens planer. Det gør det nemmere at planlægge, hvornår man skal forskellige ting, fordi man kan se, hvornår folk har tid til forskellige ting. Det giver også en åbenhed og ærlighed, der modarbejder jalousi. Polyamorøse mennesker med flere ligestillede forhold er ofte tvunget til at blive planlæggere, for at sikre deres gode forhold.

Hvis du er fysisk sammen med begge kærester, er det vigtigt, at du bruger samme mængde tid, ømhed og nærvær på dem begge.

Hvor går grænsen for ærlighed og åbenhed? Er der noget, der er irrelevant eller som man helst er fri for at høre fra ens partners oplevelser eller følelser udenfor ens forhold?

Folk er forskellige og dermed er det forskelligt, hvad de vil høre.

For mig, så vil jeg vide så meget som muligt. Det modarbejder nemlig mine egne negative tolkninger, tankemylder og jalousi. Det er vigtigt for mig, at jeg kan spørge om alt og at jeg ikke føler, at min partner holder noget hemmeligt. Jeg bryder mig nemlig ikke om, at den person jeg elsker, har et liv, som jeg ikke er en del af. Når han fortæller mig om hans oplevelser, føler jeg, at jeg bliver inkluderet i hans liv og at han ønsker at dele sin glæde og evt. sorg med mig. Det er også vigtigt, at han i hans fortælling holder sig i hans oplevelse og ikke er opslugt af hans andens partners oplevelser uden reflektion over hvordan det påvirker ham. Selvom jeg er interesseret i at lære min metamour bedre at kende, så er jeg mest interesseret i min partner. Så hvis han glemmer sig selv, så mister jeg muligheden for at lære ham bedre at kende. Det føles også som om, at han så kun lever i hans forhold til hans anden partner og ikke lever i vores forhold og det er jo ikke fedt for mig.

Jalousi. Hvordan kommer man over disse destruktive følelser?

Allerførst vil jeg understrege, at jeg ikke mener, at jalousi er en destruktive følelse i sig selv. Alle følelser har en vigtig funktion. Jalousi fortæller dig, at der er noget galt i dit forhold eller i din opfattelse af dig selv. Det er vigtigt, at du lytter til dette og handler. Find ud af, hvad jalousien skyldes. Det handler ikke bare om, at din partner f.eks. sover med en anden. Du er nød til at spørge dig selv, hvad det er, du frygter i tanken om, at din partner sover med en anden. Er du bange for at blive forladt?  Synes du, at du selv sover alt for meget alene? Har du en hård tid på arbejdet og har bare brug for mere opmærksomhed fra din partner? Find ud af, hvad problemet i virkeligheden er, og se om det kan ændres. Hvis du ikke gør dette, så behandler du kun symptomet og ikke årsagen, hvilket betyder, at du vil få følelsen igen.

Hvordan kan familieliv med småbørnsforpligtelser give rum til at ens partner tilbringer natten hos en anden?

Da mine børn var meget små, spillede deres far volleyball. Det var hans frirum og afkobling. Mit var at have fuld kontrol over tv’et efter ungerne var lagt i seng eller læse en bog i hjørnet af sofaen med en kop te. Da vi åbnede vores forhold blev disse aktiviteter erstattet af tid med andre. Da vi dyrkede åbenhed og ærlighed kunne vi ses med hinandens metamours. Det betød, at i stedet for at blive efterladt alene tilbage, så kunne man tage med ud til et weekendbesøg og hygge sig sammen over grill i haven, mens alle ungerne fra de to familier legede sammen. En anden ordning var, at når den ene part tog ud, så fik den anden part besøg. Så vi udnyttede den samme aften, til at være sammen med hver vores andre partnere. Det var ikke svært at kombinere småbørnsforpligtelser med et liv som polyamorøs.

Jeg har hørt om andre polyer, der ganske enkelt skiftes til at være ude.

Hvordan forenes børn med et polyamorøst forhold?

Nogen ønsker at holde deres polyamorøse forhold hemmeligt for børnene. Disse kalder deres andre forhold for nære venner eller siger, at de arbejder over og den slags lignende løgne.

Jeg er af den opfattelse, at børn opfanger utroligt mange ting i deres familie. De fornemmer det, når vi lyver og danner deres egen negative tolkning. For at undgå at mine børn skulle tro, at deres forældre er ved at blive skilt eller at der er ting, som man ikke må snakke om, så valgte jeg at fortælle dem det på en alderstilsvarende måde. Derfor ved mine børn godt, at jeg er polyamorøs. Da børnene ved det, så ved vuggestue, børnehave, skole, fritidsklub, spejder osv det også, så de ikke undrede sig, når mine børn snakkede om, at man godt kan have to kærester og fortæller om ting, der inkluderer deres forældre og deres kærester.

Det er vigtigt for mig at ikke gøre polyamori til noget særligt, skamfuldt eller hemmeligt. Jeg ønsker, at det er lige så naturligt som monogami eller homoseksualitet. Det er blot en af de måder, man kan vælge at leve sit liv på. Derfor behandler jeg ikke polyamori som noget særligt. Jeg tilgår det, som om det var det mest naturlige i verden. På den måde tror jeg på, at jeg påvirker mine omgivelser og dermed samfundet til at acceptere det.

Hvordan håndterer man børn i et polyamorøst forhold, hvor den biologiske far er ukendt?

Det kommer her an på hvilken form for polyamorøst forhold, der menes og vil derudover også afspejle, at folk er forskellige og derfor vælger forskellige løsninger.

I nogle forhold vælger man, at alle de voksne er forældre, hvilket betyder, at der er en far X og en far Y, ligesom homoseksuelle også begge kan være far. I andre forhold er det irrelevant, hvem den biologiske far er, da det er den mand, der deltager i opdragelsen, der er far.

I relation til faderskab vil staten dog kræve en far på papiret, så der må forældrene enten tager en gen-test eller vælge en af mændene.

Etisk Nonmonogami med Åbenhed, Ærlighed og Respekt

 

Tak fordi du deler
Etiket: , , ,

Skriv et svar