PolySnak

Beskrivelse: PolySnak er en debataften, hvor op til 10 personer (mono’er og poly’er) og Nomi i fællesskab, åbent og nysgerrigt, undersøger emner i relation til nonmonogami ud fra deres egne erfaringer og hypoteser, mens vi spiser aftensmad i den polyerfarne Nomis hjem.
Formålet med aftenen er at i fællesskab blive klogere på os selv og mennesker i relation til nonmonogami på et praktisk håndgribeligt nede på jorden niveau.
– Ikke parterapi, omend større viden kan giver redskaber til et bedre parforhold og da vi taler ud fra vores egne erfaringer, kan man få inspiration til hvordan man kan gøre ting på en anden måde.
– Ikke akademisk lir fyldt med videnskabelige henvisninger, da vi forholder os til vores egne oplevelser og sammenligner os med hinanden.

PolySnak foregår i et trygt rum, hvor vi alle er ligeværdige og derfor er følgende gældende:

  • Ingen kritiseres for deres holdninger. Vi kan være uenige, men vi har ret til vores holdninger.
  • Ingen kritiseres for deres erfaringer, uanset hvad de har eller ikke har prøvet. Husk at det kan være meget sårbart, at åbne sig på denne måde overfor andre.
  • Ingen er fulde eller påvirkede af stoffer.
  • Ingen lægger an på andre. Vi mødes som mennesker. Ikke som datingmateriale.
  • Alle respekterer hinandens fortrolighed og videregiver ikke personlige oplysninger.

Forløb: De 10 deltagere ankommer senest kl. 18:00 og sætter deres medbragte ret og drikkevarer på spisebordet. Når alle har fået noget på deres tallerkener, giver deltagerne en kort præsentation af dem selv i relation til emnet og derefter drøfter vi i fællesskab de spørgsmål, som deltagerne har sendt til etisk@nonmonogami.dk. Det bliver ikke fortalt, hvem der har spurgt om hvad, men det er i orden at selv fortælle det, hvis du vil uddybe dit spørgsmål.
PolySnak slutter kl. 20, og det vil være muligt at blive frem til kl. 22 og snakke videre.

Hvis du har børn, må du godt tage dem gratis med. De kan lege/hænge ud på mine børns værelse, i stuen eller på legepladsen i gården. Mine børn er søde og imødekomne 9årige Naia og 12årige Noah.

Sted: Ørestad i København. Adresse tilsendes ved tilmelding.

Dato:
22. december 2017 PolySnak 20 Solo-Poly

Klokken: 18:00-20:00 (ofte til kl. 22:00)

Pris: 50 kr. der indbetales via mobilepay på 60604242 eller via bankoverførsel til 8075-0001385685. Husk at medbringe noget spiseligt og drikbart, der deles med de andre. Pengene refunderes ikke, hvis man ikke deltager alligevel.

Børn er gratis, da de ikke får en stol ved spisebordet.

Tilmelding: Du tilmelder dig ved at betale de 50 kr. Skriv i notefeltet, hvilket PolySnak arrangement, du tilmelder dig. Send derefter (senest onsdagen før) en mail til etisk@nonmonogami.dk, hvor du fortæller, hvad dit spørgsmål til emnet er. Tildeling af de 10 pladser går efter først til mølle princippet. Tilmelding er først gældende, når de 50 kr. er indbetalt.

Ved tilmelding tilføjes du en e-mailliste, hvor du engang imellem modtager nyheder om nonmonogami.

Andre medier: Du kan finde begivenheder for SexNørd på facebook og på fetlife. På facebook er det den åbne gruppe Polyamori i Danmark som du kan tilmelde dig og på FetLife er det profilen OdinsDatter, som du skal tilføje som ven.

Mens du venter på næste event, kan du læse om nonmonogami på bloggen, kigge på billeder på instragram eller kommentere indlæg på google+.

Tak fordi du deler