Gennemse Forfatter

Nomi

seksuelt overførte sygdomme

Seksuelt overførte sygdomme hos swingere

Vi har fordomme. Det ligger til mennesket, at kategorisere ting, så vi ikke møder verden som nyfødte hvert eneste sekund. Selvom vi godt ved, at vi har fordomme, og prøver at møde folk med et åbent sind, så kommer vi ikke udenom, at fordommene stadig præger os.

En af vores fordomme er at swingere er den gruppe, der højst sandsynligt har seksuelt overførte sygdomme og at de monogame er den gruppe, der mindst sandsynligt har seksuelt overførte sygdomme. Mange undersøgelser viser, at dette ikke er korrekt, men fordommene præger os alligevel. En af effekterne af denne fordom mellem forholdstyper og seksuelt overførte sygdomme er, at vi helst ikke vil danne relationer med swingere, men gerne med de monogame. Et valg man så grueligt kan komme til at fortryde.

Tror du, at de monogame har kondomer på sig, når de er utro? Eller bliver testet hver gang de får en ny partner? Har du nogensinde læst reglerne for en swingerklub?

Kilde

Dimming the “Halo” Around Monogamy: Re-assessing Stigma Surrounding Consensually Non-monogamous Romantic Relationships as a Function of Personal Relationship Orientation
Rhonda N. Balzarini, Erin J. Shumlich, Taylor Kohut and Lorne Campbell

Abstract

Previous research suggests that both monogamous and consensually non-monogamous (CNM) participants rate monogamous targets more positively. However, this pattern of stigma toward CNM relationships and the “halo effect” surrounding monogamy is at odds with the view that people typically favor members from their own groups over members of other groups. In the current research, we sought to re-examine the halo effect, using a more direct measure of stigma (i.e., desired social distance), in a methodological context that differentiates between the three most common types of CNM relationships. A convenience sample (N = 641) of individuals who self-identified as monogamous (n = 447), open (n = 80), polyamorous (n = 62), or swinger (n = 52) provided social distance ratings in response to these same relationship orientations in a counterbalanced order. Congruent with prior findings, CNM participants favored monogamous targets over CNM targets as a broad category (replicating the halo effect). However, results indicated this effect dissipated when participants were asked to differentiate between relationships they identify with, and other CNM relationships. Furthermore, supplementary findings suggest that monogamous targets were perceived to be the least promiscuous and were associated with the lowest perceived sexually transmitted infection (STI) rates, while swinger targets were perceived as the most promiscuous and were associated with the highest perceived STI rates. Consequently, our results imply social distance is partly attributable to the perception of STI risk, but not perceptions of promiscuity.

Tak fordi du deler
mine kærester

Mine kærester og jeg

Sidste år udførte en sociologi gruppe et semester projekt om stigmatisering af polyamorøse kaldet Mine kærester og jeg.

De har begået nogle få fejl, såsom at tro at facebookgruppen Polyamori i Danmark med 1800+ medlemmer tilhører foreningen Polyamori Danmark. Det gør den ikke. Den tilhører mig, Naomi Hagelberg. Foreningen har en anden gruppe med 150 medlemmer.
Fejl nr 2 er at bogen Polyamorøs? ikke blev nævnt :O Jeg må huske at være mere oplysende om den 😉

En anden ting jeg bemærkede, er at de havde skrevet til foreningen Polyamori Danmark, men fik ikke noget svar fra dem… det lyder til at det administrative eller organisatoriske ikke er helt oppe op køre…

Men det er en god undersøgelse og interessant at se hvordan andre udenfra tolker på os. Læs den her:

Opsummerende konklusion

Vi kan sluttelig konkludere, at polyamorøse mennesker oplever stigmatisering i et mindre omfang, grundet usynligheden af deres stigma, hvilket også resulterer i, at der ikke er mange sociale kontekster, hvori de polyamorøse bliver stigmatiserede. Dog skal det nævnes, grundet den kvalitative metode, at der ikke kan drages generaliserbare konklusioner på vegne af alle polyamorøse danskere. Der ses dog gennemgående tendenser hos vores informanter, som kan tyde på at der noget mere generelt på spil i vores undersøgelse. Det vides ikke om eller hvornår polyamori bliver normaliseret i fremtiden, dog bliver det spændende at se, om vi som samfund gør plads til mere end ét par ad gangen på fortovet i fremtiden.

Tak fordi du deler
Minoriteter

Minoriteter er ikke ens

Når man er normativ, så kan man godt tro, at minoriteter af alle slags støtter hinanden. De er jo alle undertrykt, så de må da forstå hinanden? Nej. Det er desværre ikke tilfældet. Forskellige minoriteter har forskellige ideologier og nogle af disse passer ikke til hinanden. Når man er en aktivitist indenfor én minoritets problematikker, så kan man nemt føle sig som en normativ, når man bevæger sig over i en anden minoritets problematikker. Der er så mange debatter, overvejelser, tankemønstre og udfordringer, som man slet ikke kender til og derfor kommer man nemt til at træde andre over tæerne.

Man må derfor trække vejret dybt, og vise sig som uvidende og nysgerrig, når man skifter minoritetsområde, selvom man synes, at man er en hot shot i det miljø, man kommer fra. Det er som at starte næsten forfra i ens søgning af information og forståelse.

Kilde

Debating Polyamory as Research: an Auto-Ethnographic Account of a Round-Table on Polyamory and Lesbianism
Daniel Santos Cardoso, Inês Rôlo Martins

Abstract

Stemming from the auto-ethnographic telling of a round-table organized by a lesbian-focused activist group in Lisbon, Portugal, the authors reflect on the intersections between doing research, spreading that research, doing activism and working with / listening to sexual minorities as a way of critically involving the LGBT community and their concerns in the scientific process. As we’ll see, conflicting political and identity agendas might create tension between different minorities, and even the reinstatement of (homo-)normativity. We claim that only through debate, exposure and recognition (which mixes research, scientific dissemination and activism) can enable us to think in a way that includes others’ perspectives, but that the modes of performing debate also need to be critically reflected upon, keeping in sight the ethical concern for the intimate citizenship of those represented (and of those absent). 

Tak fordi du deler
sociologi

Sociologi interview

For at udbrede viden om polyamori, besvarer jeg ofte på spørgsmål fra studerende. I november 2020 hjalp jeg nogle studerende i sociologi fra Aalborg Universitet, der var ved at undersøge tabu og stigmatisering ift. at leve polyamorøst i det danske samfund. Du kan læse mine svar på deres spørgsmål herunder. Skriv gerne dine egne svar i kommentarfeltet 🙂

Vil du præsentere dig selv?

Jeg kaldes Nomi og er 45 år. Jeg er forfatter og interesserer mig for adfærd. Jeg bor i en lejlighed med mine to børn og har ingen relationer lige nu.

Kan du sætte ord på, hvad polyamori er for dig? 

Polyamori er for mig evnen til at kunne føle romantisk kærlighed for mere end én relation ad gangen. For mange andre er det dog alle former for nonmonogami, fordi de ikke bryder sig om ordet non eller fordi de mener at sex og kærlighed ikke er skarpt adskilte enheder.

Fortæl os hvordan det hele startede?  

Jeg har fra en tidlig alder vidst, at jeg gerne ville være nonmonogam, når jeg blev voksen. Jeg kendte dog ikke ordet, dengang. Da jeg i 2002 skulle giftes, aftalte vi at vi engang ville åbne vores ægteskab på en eller anden måde. Jeg synes nemlig, at tanken om at kun have sex med 1 person de næste 60 år virkede skræmmende. I 2010 åbnede vi vores ægteskab og fandt ud af, at vi er polyamorøse. Du kan læse selve historien i bogen Polyamorøs?, der kan lånes på biblioteket.

Var der noget i starten, der holdt dig tilbage fra at leve polyamorøst?  

Nej.

Synes du, at polyamori er tabubelagt?  

Det er det for nogen. I og med at nogen er i skabet og frygter reaktionen fra deres familie, venner og arbejde, så er det stadig et tabu for nogen. Jeg er derimod ikke god til at holde hemmeligheder, så jeg har valgt, at bare være åben og ærlig omkring det, hvormed det ikke er et tabu for mig.

Oplever du udfordringer, i dit liv som polyamorøs? 

Ja. Jeg er ret sikker på, at det har hindret mig i at blive ansat i firmaer med fordomme. Jeg havde engang en chef, der var bekymret for om min online åbenhed omkring polyamori betød, at han mistede kunder.

Jeg oplever også, at mænd tror, at det at jeg er polyamorøs, betyder at jeg ikke er til seriøse forhold og at jeg har sex med alle. Som resultat er de derfor kun er interesseret i et seksuelt forhold med mig. Den tankegang gør at jeg ikke er interesseret i dem. Jeg har gerne seriøse langvarige forhold og kæmper for at de skal være gode. Jeg har da også diverse løse seksuelle relationer, men ikke med folk, der har skudt sig selv i foden, ved at have negative fordomme om mig.

Mærker du forskelsbehandling i din hverdag? 

Nej, for polyamori er ikke særligt synligt, medmindre man insisterer på at alle skal holde alle i hånden på en gang, når man går ned ad Strøget. Det ville give lidt problemer på et fortov for to 😀 Folk tænker typisk ikke over, at flere voksne går sammen. Det er jo bare en venneflok i deres øjne. Det er selvfølgelig mere synligt, hvis man bor med sine relationer, kysser dem alle på én gang i det offentlige rum eller vil have dem alle med til firma- eller familiearrangementer, men de situationer har jeg ikke selv stået i.

Min ægtemand og jeg fortalte dog vores børns institutioner at vi var polyamorøse, så de ikke skulle undre sig over ting, vores børn eventuelt fortalte, men vi oplevede ingen negative reaktioner, uanset hvem vi havde med, når vi hentede børn. De var meget professionelle i deres tilgang. I folkeskolen sørgede de endda for at have familiekonstellationer som tema i børnehaven, så alle kunne fortælle om de mange måder en familie kunne se ud på. Da de fleste mennesker er skilt nu om stunder, så var der ingen børn, der tænkte over, at vores børn tegnede 4 voksne og 5 børn på deres planche og fortalte at alle elskede hinanden.

Har du fortalt din omgangskreds om, at du er polyamorøs?  

Ja. Jeg er helt åben om det på sociale medier, hvor jeg blandt andet er admin for den største danske gruppe om polyamori på facebook.

I hvilke sociale sammenhænge/situationer oplever du mest, at du skiller dig ud?  

Online. Når folk sidder bag deres skærm, så lader de alle deres egne usikkerheder komme frem som ondskab, så når man fortæller at man er polyamorøs, så bliver man ramt af en masse fordomme fra fremmede. Offline er folk slet ikke lige så modige. Ikke overfor mig i hvert fald. Men jeg er også ret høj og fører mig frem med et smil og en høj grad af selvsikkerhed, så de færreste tør lægge op til en kamp, når de står overfor mig.

Jeg havde dog engang en kollega, der blev sur over at jeg drillende sagde, at jeg skulle have to personer med til firmajulefrokosten 😀 For så fik jeg mere end hende fra firmaet. I virkeligheden var ingen af mine relationer interesseret i at deltage.

Er der situationer eller mennesker du bevidst undgår fordi du er polyamorøs? 

Nej. Altså ikke som udgangspunkt. Hvis folk er idioter, så undgår jeg dem. Jeg gider ikke have idioter i mit liv uanset hvad det er, de er idioter over.

Er det at være polyamorøs noget, der fylder i din hverdag? (i hjemmet, på arbejdspladsen, familien, selvreflektion, bekymringer osv.)  

Det er hvem jeg er, så på den måde er det integreret i alt uden at jeg egentlig tænker synderligt over det. Det er blevet naturligt for mig at nævne forhold i flertal, ligesom jeg også henviser til flere køn og alle former for seksualiteter, hvis det er et emne, der tages op.

Tanken om at jeg er polyamorøs dukker kun op som noget jeg skal spekulere over effekten af, når jeg skal date folk eller hvis jeg søger et job. Fordi det er en ulempe, at folk har fordomme.

I min sidste ansættelseskontrakt var mine chefer fornuftige og jeg fik rettet teksten til at tage højde for, at jeg havde flere partnere. Det var en fortrolighedsklausul, hvor der stod, at jeg ikke måtte dele information med andre end min partner, hvilket blev ændret til mine partnere.

Hvad er det bedste ved at leve polyamorøst? 

Den store mængde kærlighed man kan modtage, ganske enkelt fordi der er flere, der deler ud af den. Hvis man hjælper hinanden økonomisk og med praktiske opgaver, så er det også en stor hjælp. Og at ens børn har et bredere udvalg af voksne, de kan gå til med deres interesser, fremmer også deres mulighed for fordybelse og erfaringsbaseret rådgivning.

Jeg tror, at vi reelt burde leve i mindre flokke, hvor alle hjælper alle. Den situation kan et polyamorøst netværk godt imitere.

Hvad er det værste ved at leve polyamorøst? 

Når der er krise i ens nære netværk. Det kan være super svært at navigere i hvad man skal og hvad man ikke skal blande sig i.

Hvad er livskvalitet for dig, og føler du, at der er sket en forandring i din livskvalitet, efter, du er begyndt at leve polyamorøst? 

Livskvalitet er helt basalt at have et tag over hovedet og mad på bordet. De ting har ikke ændret sig. Dernæst er det muligheden for at realisere sig selv. Jeg har altid været en egotripper, forstået på den måde, at jeg ikke er god til at være afhængig af andres hjælp eller blot at bede om den. Så selvom et udvidet netværk har givet mig flere muligheder, som jeg har nydt godt af, så har jeg samtidig lukket mig omkring mig selv. Der tror jeg, at det ville have været en større fordel at være ekstrovert.

Tror du, det i fremtiden bliver mere “normalt” at leve polyamorøst i Danmark?  

Ja. Jeg ser at de unge er meget mere bevidste om at vælge deres forholdsdynamikker. Om de vil være mono, polyam, hetero, homo, pan eller bare flydende i det hele. Der er en større grad af aktive valg blandt de unge. I alle generationer har de unge eksperimenteret med ting, men de har trods alt været begrænset af hvilken information de har adgang til og hvilke grupperinger de kunne komme i kontakt med. I dag hvor alle er på internettet, kan ideer sprede sig meget hurtigere og nå mange flere.

Ærlighed, Tillid og Tryghed

Tak fordi du deler

Vind en bog

UPDATE D. 22. DECEMBER. Vinderen blev udtrukket d. 1. og link til tilmeldelse af nyhedsbrev i dette indlæg er derfor slettet.


I næste måned er det jul og ved du allerede hvad du vil give folk i gave? Hvis ikke eller hvis du tænker, at du da godt kan give nogen en ekstra gave og SAMTIDIG sprede viden om polyamori, så tilmeld dig nonmonogamis nyhedsbrev og vind en bog. Jeg vil d. 1. december trække lod blandt alle nyhedsbrevsabonnementerne og sende vinderen bogen Polyamorøs?

vind en bog

Vinderen får besked via e-mail, hvor der bliver bedt om adresse, hvortil bogen skal sendes. Der sendes kun til Danmark. Vinderes fornavn, ikke efternavn, bliver oplyst på nonmonogami’s sociale medier.

Tak fordi du deler
polyamori og udlandet

Polyamori i udlandet

Når vi skal forstå polyamori og tale med andre mennesker om dette, så er det vigtigt at vide, at al menneskelig adfærd skal ses i den kontekst den er i. Hvad polyamorøse oplever i Danmark, er ikke det samme som hvad polyamorøse oplever i Italien.

Vi kommer heller ikke udenom, at vi påvirkes af andre lande. USA er et land med mange mennesker og som er meget visuelt i det danske polyamorøse rum. Mange danskere kan engelsk og da Danmark er småt, så søger vi inspiration fra andre lande. De engelsktalende og dermed USA, er nok det land, der fylder mest.

Denne påvirkning bør vi være bevidste om. Ønsker vi at overtage de dyder, de har i USA?

Vi i Norden en anden tilgang til polyamori end andre lande. Måske vi skulle blive mere bevidste om hvad den er, så vi kan beskytte den eller tage et aktivt valg om at være noget andet.

Kilde

Coming out Through an Intersectional Perspective: Narratives of Bisexuality and Polyamory in Italy
Beatrice Gusmano

2017

Abstract

Through an intersectional perspective, the author analyzes what it means to perform a bisexual and polyamorous identity in the Italian familistic welfare regime. Considering the intersections of polyamory and bisexuality, the author employs the Greimas semiotic square to read the process of coming out experienced by people who shared their experiences on polyamory: two interviewees define themselves as bisexual ciswomen, and one self-defines as a transsexual gay man in a primary relationship with a self-defined bisexual cisman. Afterwards, the author explores how they live their intimate lives through compulsory invisibility, coming out, and staying invisible. Finally, the author focuses on how the existence of non-normative communities opens up the possibility of meeting other bisexual people in a context where there are no bisexual communitie, and argues that this process allows people to self-identify as bisexual and polyamorous in the public sphere.

Tak fordi du deler
monogami

monogami og staten

Vores samfunds lovstruktur er bygget på et krav om monogami. Du kan ikke blive skilt med det samme, selvom I begge gerne vil. I skal lige se tiden an, selvom I måske synes, at I allerede har kæmpet nok for forholdet de sidste to år. Medmindre en af jer er utro. Så er det åbenbart slemt nok til, at I gerne må blive skilt her og nu.

I kan ikke adoptere jeres kærestes barn, medmindre en af de biologiske forældre er parat til at afsige sig ethvert ansvar overfor sit eget barn. Staten kan åbenbart ikke forholde sig til, at mere end to voksne har ansvar for et barn ad gangen. Nogen SKAL ud i kulden.

Og glem alt om at være en sammenbragt familie på folkeskolerne aula. Det er kun barnets juridiske forældre, der kan være planlæggere og have styr på barnets skolegang og tilknyttede aktiviteter. Så hvis du er den ustrukturerede forælder, så er det bare tough luck. Aftaler omkring det barns skolegang vil blive glemt igen og igen og ikke lagt ind i familiens planlægning. Du må blot håbe på, at den anden juridiske forælder er et større planlægningsmenneske end du er, så barnets skolegang i det mindste modtager støtte fra det hjem.

Det nuværende statssystem er håbløst gammeldags i forhold til vores nutid. Det må snart være på tide at staten betragter dets medborgere som individer og tilpasser strukturen derefter. Kun det, vil give plads til de utallige konstellationer, vi har i dag.

Kilde

Beyond Inclusion: Non-monogamies and the Borders of Citizenship
Pablo Perez Navarro

2016

Abstract

This paper aims to understand the extent to which monogamy operates not only as a constitutive element of marriage-like institutions but also as a meta-judicial source of frequently overlooked forms of state violence. Drawing on the case of the Spanish law, it explores the privilege-driven logic that regulates the access to a complex set of economic benefits and legal protections, including immigration related rights, in order to show the extent to which monogamy is part of the grounding structure of an exclusionary constitutional citizenship. In addition, drawing on semi-structured interviews held with Spanish poly activists and biographical interviews held with LGBTQ non-monogamous people, it offers a view of non-monogamous communities as paramount spaces of resistance when it comes to re-imagining the relationship between the state and the intimate realm, beyond the mere inclusion of poly and other non-monogamous intimate relationships in certain pieces of legislation.

Tak fordi du deler
aseksuel polyamori

Aseksuel polyamori

Når de normative skal forstå dem, der ikke lever op til samme normativitet, så overser de desværre ofte alle de mange nuancer, der er i det nonnormative. De forstår af en eller anden grund ikke, at det de undersøger, ikke kan puttes i en kasse, der er lige så stor som deres. At kasserne blot bliver mindre og mindre jo flere beskrivende detaljer, der skal medtages. Det nonnormative miljø er trods alt samlet set en meget større kasse end det normative, så vi har plads til mange forskellige kasser.

Denne manglende forståelse rammer ofte aseksuel polyamori, da de normative af en eller anden grund har svært ved at forestille sig, at et forhold ikke behøver at indeholde sex… også selvom de nok selv ofte oplever et fald i deres egen sexlyst, når de har været med den samme partner i over 7 år.

Det er derfor, det er så vigtigt, at de normative ikke udfører forskning uden at have en konsulent med, der har personlig kendskab til det nonnormative. En sådan konsulent ville i en samtale nævne “og så der er aseksuel polyamori”.

Kilde

Asexual Polyamory: Potential Challenges and Benefits
Dan Copulsky

2016

Conclusion

As is true for a wide range of diverse sexualities, polyamory is a relationship style that may be well suited for some asexual people but less so for others. Understanding the motivations that draw many asexuals to polyamory and the specific ways in which this kind of relationship can be difficult for them is a cornerstone both for providing culturally competent support and for conducting inclusive research. Three recommendations are offered below to help professionals and community members to better serve asexual and polyamorous individuals.

First, a clinician working with an asexual client should not assume what kinds of relationships the client may be a part of, or what the client’s reasons are for choosing such relationships. The clinician should also remain sensitive to aspects of relationships that may be particularly emotional for specific clients.

Researchers studying nonmonogamy can be diligent in deciding what varieties of intimate relationships to be included in their work and communicating these decisions clearly throughout the research process. If a study is limited to looking at sexual relationships, potential participants should be aware of this limitation, and research reports should be clear that the particular study does not necessarily encompass the potential richness and diversity of polyamory.

Finally, professionals advocating for asexuals through writing or speaking should strive to better reflect the full scope of experiences and insights that are represented within this community. Researchers can continue examining these rich and diverse experiences with additional study. While this paper offers insights regarding potential challenges and benefits of asexual people in polyamorous relationships, much more research is needed that focuses on the overlap between these communities. Particularly, research utilizing larger sample sizes that explores challenges and benefits, as suggested here, is warranted and useful.

Ærlighed, Tillid og Tryghed

Tak fordi du deler
forholdstyper

Forholdstyper er i et hierarki

Forholdstyper er rangeret på følgende måde:

  1. Monogame forhold
  2. Polyamorøse forhold
  3. Åbne forhold og swingere
  4. Utroskab

Hvilken plads er dine forholdstyper på?

Og ville du vælge en anden forholdstype blot for at bevæge dig op ad rangstien? Forhåbentlig har du valgt din forholdstype ud fra hvad der gør dig og dine mest glade og ikke bare for at passe ind i samfundet eller et andet menneske.

Kilde

Around Consensual Nonmonogamies: Assessing Attitudes Toward Nonexclusive Relationships
Katarzyna Grunt-Mejer, Christine Campbell

2016

Abstract

Consensual nonmonogamy is a term used to describe intimate romantic relationships that are sexually and=or emotionally nonexclusive. The present study examined the social norms that are violated by different forms of consensual nonmonogamy and the negative judgments that result. We asked 375 participants to rate hypothetical vignettes of people involved in one of five relationship types (monogamy, polyamory, open relationship, swinging, and cheating) on items related to relationship satisfaction, morality, and cognitive abilities. The monogamous couple was perceived most favorably, followed by the polyamorous couple, then the open and swinging couples who were rated equally. Participants judged the cheating couple most negatively. Although social norms of sexual and emotional monogamy are important, we conclude that the aspect that has the most effect on judgments is whether the relationship structure has been agreed to by all parties.

Tak fordi du deler
halloween

13% HALLOWEEN RABAT

Er du en af dem, der plejer at skræmme folk til halloween?

Forestil dig, at du er i et 7 års langt monogamt forhold. Sexlivet er lidt ned af bakke. I taler ikke så meget sammen mere og kærtegn bliver typisk afvist. Efter en lang dag på arbejdet kommer du hjem, slæbende på indkøb til aftensmaden. Træt pakker du poserne ud og lægger maden på plads i køleskab og fryser. Du sætter en kasserolleret over og da det står og småsimrer, går du ind i stuen, smider dig i sofaen og lægger benene op på sofabordet… men… hvad er det, der ligger bordet? En bog? Polyamorøs? Du tager bogen og bladrer i den. Sex med flere? Kærlighed til flere? Hvad er det her for noget? Hvorfor er den bog i dit hjem? Hvad prøver din partner at fortælle dig?

Du stormer rasende ud til din partner og smider bogen foran dem. Hvad i alverden er det her? Din partner griner og svarer “Jeg fik dig. HAHAHA” og prøver at trække dig ind til et kram.

14 dages tid efter ligger bogen stadig på boghylden. Når din partner ikke er hjemme, bladrer du i den. Nogle af historierne giver mening for dig. Der var da engang, hvor du kunne lide to fra klassen på samme tid. Og det kunne da være ret fedt, at have en person, der gider gå i teateret med dig og diskutere hvad den metafysiske tolkning kunne være, imens I fletter fingre og smiler til hinanden i caféen. Du flytter bogen fra bogreolen til partnerens natbord. I aften skal I måske snakke lidt mere seriøst om den bog. Om hvad polyamori kunne være for jer og hvordan I sikrer ærlighed, tillid og tryghed i jeres forhold.

Halloween måneden er måske den måned, der er en ny begyndelse for jeres forhold.

Tak fordi du deler