Når de normative skal forstå dem, der ikke lever op til samme normativitet, så overser de desværre ofte alle de mange nuancer, der er i det nonnormative. De forstår af en eller anden grund ikke, at det de undersøger, ikke kan puttes i en kasse, der er lige så stor som deres. At kasserne blot bliver mindre og mindre jo flere beskrivende detaljer, der skal medtages. Det nonnormative miljø er trods alt samlet set en meget større kasse end det normative, så vi har plads til mange forskellige kasser.
Denne manglende forståelse rammer ofte aseksuel polyamori, da de normative af en eller anden grund har svært ved at forestille sig, at et forhold ikke behøver at indeholde sex… også selvom de nok selv ofte oplever et fald i deres egen sexlyst, når de har været med den samme partner i over 7 år.
Det er derfor, det er så vigtigt, at de normative ikke udfører forskning uden at have en konsulent med, der har personlig kendskab til det nonnormative. En sådan konsulent ville i en samtale nævne “og så der er aseksuel polyamori”.
As is true for a wide range of diverse sexualities, polyamory is a relationship style that may be well suited for some asexual people but less so for others. Understanding the motivations that draw many asexuals to polyamory and the specific ways in which this kind of relationship can be difficult for them is a cornerstone both for providing culturally competent support and for conducting inclusive research. Three recommendations are offered below to help professionals and community members to better serve asexual and polyamorous individuals.
First, a clinician working with an asexual client should not assume what kinds of relationships the client may be a part of, or what the client’s reasons are for choosing such relationships. The clinician should also remain sensitive to aspects of relationships that may be particularly emotional for specific clients.
Researchers studying nonmonogamy can be diligent in deciding what varieties of intimate relationships to be included in their work and communicating these decisions clearly throughout the research process. If a study is limited to looking at sexual relationships, potential participants should be aware of this limitation, and research reports should be clear that the particular study does not necessarily encompass the potential richness and diversity of polyamory.
Finally, professionals advocating for asexuals through writing or speaking should strive to better reflect the full scope of experiences and insights that are represented within this community. Researchers can continue examining these rich and diverse experiences with additional study. While this paper offers insights regarding potential challenges and benefits of asexual people in polyamorous relationships, much more research is needed that focuses on the overlap between these communities. Particularly, research utilizing larger sample sizes that explores challenges and benefits, as suggested here, is warranted and useful.
Og ville du vælge en anden forholdstype blot for at bevæge dig op ad rangstien? Forhåbentlig har du valgt din forholdstype ud fra hvad der gør dig og dine mest glade og ikke bare for at passe ind i samfundet eller et andet menneske.
Consensual nonmonogamy is a term used to describe intimate romantic relationships that are sexually and=or emotionally nonexclusive. The present study examined the social norms that are violated by different forms of consensual nonmonogamy and the negative judgments that result. We asked 375 participants to rate hypothetical vignettes of people involved in one of five relationship types (monogamy, polyamory, open relationship, swinging, and cheating) on items related to relationship satisfaction, morality, and cognitive abilities. The monogamous couple was perceived most favorably, followed by the polyamorous couple, then the open and swinging couples who were rated equally. Participants judged the cheating couple most negatively. Although social norms of sexual and emotional monogamy are important, we conclude that the aspect that has the most effect on judgments is whether the relationship structure has been agreed to by all parties.
Når man vælger at leve et polyamorøst liv, så bliver man i de fleste tilfælde nød til at overveje alle ens livsvalg og antagelser. Man bliver meget bevidst om hvad forhold egentlig er og i den forbindelse ender man ofte med at vælge en højere grad af ærlighed. Simpelthen fordi ærlighed skaber tillid og tryghed og dermed et bedre forhold til andre mennesker. Ens bevidste overvejelser medfører selvfølgelig også, at man er parat til at besvare spørgsmål om ens forhold på et dybere niveau end “fint”, fordi man har bevidst viden om ens forhold. Fordi man har taget stilling og tænkt nogle tanker og sætninger. Det er ikke et gråt område, som man ikke har forholdt sig til og derfor tror egentlig bare er fint, uden at have noget, at basere det på.
Compared with the general adult population represented by the GSS, the LM sample is younger, more educated, happier, healthier, and more sexually active with more people. The findings from comparison between the GSS and the LM responses are a little curious. A number of the questions asked indicated significant differences between LM and GSS respondents, but other, similar questions resulted in very different trends, especially when asked about happiness versus satisfaction with health, friendships, romance, marriage, etc. We suspect that a couple of important factors relevant to the LM sample may be driving these curious results. One may be that the LM population is less influenced by social desirability bias than the GSS respondents. That is, while the general population may be inclined to answer “Great” or “Fine” to the question, “How are you?”, LM respondents may just as well give a thoughtful and truthful answer in line with a widely-held value of rigorous honesty within the polyamorous community. Another, but related, factor may be related to the significantly higher educational status of LM respondents and their highly rational assessment of all questions posed to them. In the words of one long-term polyamory activist and advocate, Jim Fleckenstein, poly folk have a life- and relationship-orientation that is “deliberative, ruminative, and picky.” They have deep friendships and connections, but they also have high expectations for these interpersonal relationships.
1 ud af 5. Hver femte person. Når der er så mange, der har prøvet forhold, der ikke kun består af to personer, svarer det så overens med hvor meget der bliver undervist seriøst og uddybende i polyamori og andre versioner af nonmonogami på alle områder, der omhandler personer, forhold, identitet og seksualitet?
Jeg tror det ikke…
Hvordan ændrer vi det? Hvordan får vi undervisningen til at afspejle virkelighedens verden?
Although academic and popular interest in consensual nonmonogamy (CNM) is increasing, little is known about the prevalence of CNM. Using two separate U.S. Census based quota samples of single adults in the United States (Study 1: n = 3,905; Study 2: n = 4,813), the present studies show that more than one in five (21.9% in Study 1; 21.2% in Study 2) participants report engaging in CNM at some point in their lifetime. This proportion remained constant across age, education level, income, religion, region, political affiliation, and race, but varied with gender and sexual orientation. Specifically, men (compared to women) and people who identify as gay, lesbian, or bisexual (compared to those who identify as heterosexual) were more likely to report previous engagement in CNM. These findings suggest that a sizable and diverse proportion of U.S. adults have experienced CNM, highlighting the need to incorporate CNM into theoretical and empirical therapy and family science work.
Når man prøver at oplyse verden om hvordan ting hænger sammen, så bliver man så træt af at nogle mennesker, og der er desværre en hel del af dem, konstant og hele tiden møder én med mistillid. De vil simpelthen ikke tro på hvad man siger.
Selv hvis man er forsker, der præsenterer forskning i polyamori, så vil dem der præsenterede fund, der favoriserer polyamori, bliver opfattet som mere partiske end forskere, der præsenterer fund, der favoriserer monogami.
Hvordan kommer vi videre, i den gode sags tjeneste, når vi skal trækkes bagud af folk, der holder sig for øjnene? Hvordan får vi mere forskning i polyamori?
We proposed that the premise that monogamy is the exemplary form of romantic partnership underlies much theory and research on relationship quality, and we addressed how this bias has prompted methodological issues that make it difficult to effectively address the quality of nonmonogamous relationships. Because the idea that consensually nonmonogamous (CNM) relationships are functional (i.e., satisfying and of high quality) is controversial, we included a basic study to assess, in a variety of ways, the quality of these relationships. In that study, we found few differences in relationship functioning between individuals engaged in monogamy and those in CNM relationships. We then considered how existing theories could help researchers to understand CNM relationships and how CNM relationships could shed light on relationship processes, and we proposed a model of how CNM and monogamous relationships differ. Finally, in a second study, we determined that even researchers who present data about CNM are affected by the stigma surrounding such relationships. That is, researchers presenting findings favoring polyamory were perceived as more biased than researchers presenting findings favoring monogamy.
Der er en fordom om, at nonmonogame mennesker er nonmonogame, fordi de ikke knytter sig så stærkt til deres partnere. Denne fordom er typisk sagt af monogame mennesker.
Måske skyldes eksistensen af denne fordom at de monogame mennesker, der siger dette, netop selv er af den type, der ikke bryder sig om at knytte sig tæt til deres relationer? Det viser sig nemlig, at folk, der ikke bryder sig om at knytte sig tæt til deres relationer har en positiv holdning til at ville prøve nonmonogami, men rent faktisk ikke gør det. Så de taler ud fra deres egne holdninger uden at have en praktisk erfaring. De projekterer deres egne følelser over på et miljø, de ikke er en del af og tror, at alle dem, der ER nonmonogame, er det ud fra samme grundlag som deres egen tilgang til deres relationer.
Dette understreger hvor vigtigt det er, at det er dem, der har praktisk erfaring, der udtaler sig om et område og ikke dem, der blot projekterer deres egne forestillinger over på andre, der udtaler sig om et miljø, som de ikke selv er en del af.
Så tig stille. Du er ikke den, der skal tale.
Lad os håbe, at flere nonmonogame mennesker tør stå frem og tale frit, så vi kan få fjernet de fordomme og stigma, der stadig dækker nonmonogami.
People view monogamy as the optimal form of partnering and stigmatize consensual non-monogamous (CNM) relationships. Likewise, attachment researchers often equate romantic love (and security) with sexual exclusivity. Interestingly, a sizeable minority of people engage in CNM and report high levels of satisfaction. Across two studies, we examined how individual differences in attachment were associated with attitudes toward CNM, willingness to engage in CNM, and current involvement in CNM. Among individuals who had never engaged in CNM, avoidance was robustly linked to more positive attitudes and greater willingness to engage in CNM. However, avoidant individuals were less likely to engage in CNM than in monogamous relationships. Understanding attachment in multiple partner relationships can provide new avenues for exploring the complexities of relationships.
Nogle polyamorøse mennesker vælger, at deres forhold skal være hierarkisk. Hierarkisk betyder, at der er ET par, der er det primære par og alle andre relationer, som de danner med andre mennesker er sekundære.
Forskning viser, at de primære par oplever:
mindre stigmatisering
mere investering
mere tilfredshed
mere engagement
bedre kommunikation om forholdet
i deres primære forhold i forhold til deres sekundære forhold. Til gengæld bruger de primære par
en større del af deres tid på seksuel aktivitet
i deres sekundære forhold i forhold til deres primære forhold.
Sååå…. er hierarkiske forhold i virkeligheden bare et par, der vil have lidt ekstra sjov on the side? Ikke at det nødvendigvis giver de mest dysfunktionelle forhold. Det er bare ret vigtigt, at erkende det for sig selv, så man kan melde ærligt ud til sine sekundære relationer.
Og så venter vi bare på at den sekundære en dag udvikler følelser, der gør, at de ikke vil nøjes med at være noget sjovt og bliver dumpet, fordi de skaber drama eller endnu mere interessant, at den primære bliver så forelsket i sin sekundære relation, at de ikke længere vil behandle dem som sekundære, hvilket medfører at deres primære partner bliver frustreret over deres brudte regler.
Men ja, selvfølgelig er der også situationer, hvor den type kærlighed ikke udvikler sig imellem den primære og sekundære partner. Nogen mennesker føler man jo bare ikke stærkere for, end at de er sjove at have i sit liv, når man har tid. Dette sker jo også i monogame forhold. Man er ikke nødvendigvis et “lad os flytte sammen og fortælle verden om vores kærlighed” match, bare fordi man elsker hinanden og/eller har sex. Det er en flydende skala, der afhænger af personerne og hvad der ellers sker i deres liv..
In consensually non-monogamous relationships there is an open agreement that one, both, or all individuals involved in a romantic relationship may also have other sexual and/or romantic partners. Research concerning consensual non-monogamy has grown recently but has just begun to determine how relationships amongst partners in consensually nonmonogamous arrangements may vary. The current research examines this issue within one type of consensual non-monogamy, specifically polyamory, using a convenience sample of 1,308 self-identified polyamorous individuals who provided responses to various indices of relationship evaluation (e.g. acceptance, secrecy, investment size, satisfaction level, commitment level, relationship communication, and sexual frequency). Measures were compared between perceptions of two concurrent partners within each polyamorous relationship (i.e., primary and secondary partners). Participants reported less stigma as well as more investment, satisfaction, commitment and greater communication about the relationship with primary compared to secondary relationships, but a greater proportion of time on sexual activity with secondary compared to primary relationships. We discuss how these results inform our understanding of the unique costs and rewards of primary-secondary relationships in polyamory and suggest future directions based on these findings.
Det sker jævnligt, at polyamorøse eller polyramte personer spørger i de polyamorøses fora om nogen kender til en polyvenlig terapeut. Næsten hver eneste gang er der en terapeut, der svarer, at det er ligemeget, om terapeuter kender til polyamori i forvejen og hvad deres holdning er til polyamori, for en terapeut skal ikke bringe sine egne holdninger ind i sessionen.
Selvom dette er korrekt, så er det bare ikke sådan virkeligheden udfolder sig. Selvom terapeuten har metoder, der ikke burde afspejle deres egne holdninger, så er de kun mennesker og det skinner igennem, når de ikke forstår, hvad en klient taler om eller ikke bryder sig om det.
Hvem har ikke prøvet at sidde overfor en terapeut og fortælle hvor svært det er, at være en sekundær og at man faktisk ikke bryder sig om ens partners OPP., hvorefter terapeuten forsigtigt spørger hvad OPP er. Folk, der dyrker BDSM, kan nikke genkendene til, at de er nød til at forklare hvad dominans og submission egentlig er, fordi terapeuten ikke forstår, hvad det er, som de taler om. Og det er egentlig ikke klientens opgave at efteruddanne terapeuten og slet ikke at skulle gøre det i den session, de selv betaler for.
Jeg har også hørt fra folk, der fortæller at deres terapeut har foreslået, at det måske er nonmonogamien, der er årsagen til deres problemer og måske skulle de bare blive monogame. Terapeuter, der åbenbart fuldstændigt er ude af stand til at hjælpe klienten til at gå ind i de underliggende dynamikker og tanker, som skaber udfordringer i personens eller dennes forhold uagtet forholdets type. Vi ser her bort fra dysfunktionelle forhold. Nonmonogame forhold er ikke pr definition mere eller mindre dysfunktionelle end monogame forhold.
Forskning viser at klienters oplevelse af om terapeuter kan hjælpe, er knyttet til terapeutens holdning til, fordomme og viden om nonmonogami og klienter afsluttede deres sessionsforløb hurtigere, når de ikke var tilfredse med terapeutens holdning, fordomme og manglende viden.
Så i stedet for at shame folk for at trække på deres livserfaringer omkring, at de bedst hjælpes af folk, der forstår dem, så skulle vi måske sørge for at give dem en liste over terapeuter, der har viden om det, som folk vil snakke om.
Hjælp til dig
Hvis du vil tale med en terapeut, der ved noget om nonmonogami i forvejen, så er der en liste her. Hvis du som terapeut gerne vil holde på dine klienter, så kan du blive specialist hos NonMonogami. Hvis du allerede er en terapeut, der ved noget om nonmonogami og gerne ganske gratis vil stå på en liste på denne side, så kig her.
Objective: Drawing on minority stress perspectives, we investigated the therapy experiences of individuals in consensually non-monogamous (CNM) relationships. Method: We recruited a community sample of 249 individuals engaged in CNM relationships across the U.S. and Canada. Confirmatory factor analysis structural equation modeling were used to analyze client perceptions of therapist practices in a number of exemplary practices (affirming of CNM) or inappropriate practices (biased, inadequate, or not affirming of CNM), and their associations with evaluations of therapy. Open-end responses about what clients found very helpful and very unhelpful were also analyzed. Results: Exemplary and inappropriate practices constituted separate, but related patterns of therapist conduct. As expected, perceptions of exemplary and inappropriate practices predicted therapist helpfulness ratings and whether participants prematurely terminated their therapeutic relationships. Qualitative results point toward the importance of having/pursuing knowledge about CNM and using affirming, nonjudgmental practices. Conclusions: Therapists are positioned to either combat or perpetuate the minority stress faced by individuals engaged in CNM. The results of this study highlight the need for additional research, training, and guidelines regarding CNM clients and their therapy experiences.
Hvorfor er der en fordom i samfundet om, at monogame mennesker har bedre sex end de nonmonogame? Er det et udslag af sexshaming? At man ikke kan forholde sig til, at nogen har flere seksuelle relationer, at man er jaloux, og derfor er man nød til at finde på et eller andet negativt ved det og har derfor fundet på, at deres sex garanteret er dårligt. At der må være noget galt med dem på den seksuelle front, for slet ikke at snakke om deres eventuelle parforhold eller evnen til at indgå i disse.
I virkeligheden viser det sig, at swingere har konsekvent højere seksuel tilfredshed end monogame individer. Dem i åbne forhold har samme niveau af seksuel tilfredshed som dem i monogame forhold, så hvis du ønsker at øge din seksuelle tilfredshed, så er det ikke polyamorien du skal satse på. Swingeri er vejen frem.
Men det kræver selvfølgeligt, at du skal turde snakke om sex på en helt rolig og afbalanceret måde. At du ikke med det samme reduceres til et reptil, der ikke kan andet end kneppe og bide af andre. Du er nød til at erkende, at sex blot er et emne som så mange andre, der bedst udforskes ved at kunne tale om det uden at du tror, at du skal have sex om 5 minutter og uden at du lader dine mindreværdskomplekser få dig til at hive dit skjold op og angribe andre.
Lad os fjerne latterliggørelsen og stigmaet omkring swingning og acceptere, at det bare er en af de måder, som nogle mennesker nyder at have sex på.
Hjælp til dig
Hvis du har udfordringer med skam over, at du er swinger eller får negative følelser over at andre er swingere, så tag en snak med en af vores venlige terapeuter.
Monogamous individuals are believed to have better sex lives than those who are consensually non-monogamous (CNM).We compared the sexual satisfaction of CNM and monogamous individuals and also considered the relationship satisfaction of participants utilizing a non-targeted sample of CNM participants. We found that monogamous people reported slightly lower sexual satisfaction and lower orgasm rates than those who are CNM. Moreover, the type of CNM in which a person engages is important: swingers consistently reported higher sexual satisfaction than monogamous individuals, whereas those in open relationships had equivalent levels of satisfaction to those in monogamous relationships. Relationship satisfaction did not differ between CNM and monogamous groups. These findings do not support the perception that people in monogamous relationships have better sex than CNM individuals.
NOTE: Disse data er indsamlet i forbindelse med skabelsen af bogen Polyamorøs? Denne undersøgelse lever dermed ikke op til de videnskabelige metoder, der er nødvendige for at få signifikante data. Betragt det kun som præforskning, der kan give inspiration til igangsættelse af en større statsstøttet undersøgelse.
i 2019 og 2020 blev der samlet demografiske data fra 104 polyamorøse personer.
Disse blev indsamlet via opslag på Facebook, Instagram, LinkedIn og hjemmesiden nonmonogami.dk. I opslagene blev der opfordret til at kontakte Naomi Hagelberg via e-mailadressen etisk@nonmonogami.dk med henblik på at dele deres historie om hvordan de fandt ud af, at de var polyamorøse og få denne publiceret i en bog kaldet Polyamorøs?..
Personerne blev bedt om at på skrift fortælle hvordan de fandt ud af at de var polyamorøse og besvare følgende spørgsmål:
1. I hvilket årstal fandt du ud af, at du er polyamorøs? 2. Hvor gammel var du da? 3. I hvilken region eller by skete det i? 4. Hvilket fornavn skal stå ved din historie? 5. Hvilket køn identificerer du dig som?
Denne artikel viser resultaterne af de demografiske data og giver en mulig besvarelse af følgende spørgsmål:
Har nogle regioner flere polyamorøse end andre og i så fald hvilke?
Hvilke køn er de fleste polyamorøse mennesker og hvad er fordelingen af køn?
Er polyamori begrænset til bestemte aldersgrupper og i så fald hvilke?
Hvor gamle er folk, når de finder ud af, at de er polyamorøse?
Er der en stigning i antallet af polyamorøse mennesker?
Geografisk placering
Figur 1: Geografisk placering af 104 personer, da de erkendte, at de var polyamorøse. Kilde: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? 2020
Lagkage-diagrammet i figur 1 viser den procentvise fordeling af hvor personerne opholdt sig, da de fandt ud af, at de var polyamorøse.
Nogle har angivet mere end én lokation og er derfor registreret i flere kategorier. Hvis de har angivet to lokationer, er de registreret med 0,5 i hver kategori. Hvis de har angivet tre lokationer, er de registreret med 0,3 i hver kategori.
Historier hvor lokationen er angivet som i en by i Danmark, er sorteret i Danmarks 5 regioner for 2020. Disse er: Hovedstaden, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Nordjylland. Historier, hvor lokationen er angivet som Finland, Norge eller Sverige er samlet i kategorien Norden. Alle andre lokationer, såsom Asien, Stillehavet og Schweiz er samlet i kategorien Udlandet.
Tallet ud for hver region eller land viser antallet af historier i den kategori.
Figur 2: Procentvis fordeling af 95 kvinders og mænds lokation i Danmark, da de fandt ud af, at de var polyamorøse (blå) og procentvis fordeling af totalbefolkningen i Danmark (rød). Kilde: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? og regioner.dk. 2020
Figur 2 viser at den procentvise fordeling på lokation blandt deltagerne i bogen og blandt totalbefolkningen i Danmark tydeligt afviger for Hovedstaden og Syddanmark.
Dette kan afspejle at der er en gennemsnitlig større accept af polyamori i Hovedstaden og at der er en gennemsnitlig mindre accept af polyamori i Syddanmark, at personer i Hovedstaden er mere villige til at dele deres historie end personer i Syddanmark er eller at opslagene er blevet set af en større andel af befolkningen i Hovedstaden og en mindre andel af befolkningen i Syddanmark.
Køn
Figur 3: Procentvis fordeling af 104 personers køn i bogen Polyamorøs? af Naomi Hagelberg, 2020.
Lagkage-diagrammet i figur 3 viser den procentvise fordeling af køn.
Personerne har selv defineret deres køn.
Kvinder og mænd har defineret sig selv som henholdsvis kvinder og mænd. Kategorien Andet udgøres af termer som Genderfluid, Genderqueer, Individ og Nonbinær.
Tallet ud for hvert køn viser antal historier i den kategori.
Andet: 7 (blå) Kvinder: 51 (rød) Mænd: 46 (gul)
Der er flere kvinder end henholdsvis mænd og andet, der har delt deres historie. Desværre registreres andre køn end kvinde og mand ikke i Danmarks Statistik, så jeg kan derfor ikke fyldestgørende sammenligne bogens fordeling af køn med Danmarks fordeling af køn. Danmarks Statistik påstår at den procentvise fordeling køn i 2020 er 50% kvinder og 50% mænd.
At der er flere kvinder end mænd og andet, der har delt deres historie kan afspejle at flere kvinder end mænd er polyamorøse. Det kan også afspejle at kvinder er mere villige til at dele deres historie eller at anmodningen om historier er nået ud til flere kvinder end mænd og andre køn.
Alder
De 104 historier er skrevet af personer, der i 2020 er mellem 18 og 83 år. I Danmark går aldersspændet i befolkningen fra 0 til 111 år. Afvigelsen i aldersspændet skyldes, at der ikke er en høj andel af børn og de ældste i samfundet på de sociale medier, hvor opslagene er blevet delt og de derfor ikke har fået informationen.
Figur 4: Procentvis aldersfordeling i kønskategorierne Andet, Kvinder og Mænd. Søjler er 104 polyamorøse mennesker i kønskategorierne Andet (blå), Kvinder (rød), Mænd (gul). Linjer er hele befolkningen i Danmark i kønskategorierne Kvinder (grøn) og mænd (orange). Kilder: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? og Danmarks Statistik. 2020
Figur 4 viser en overrepræsentation i aldersgrupperne 20’erne, 30’erne og 40’erne. Dette kan afspejle at anmodningen om historier er nået ud til flere i disse tre aldersgrupper end de andre aldersgrupper.
Kønskategorien Kvinder og Mænd topper i aldersgruppen 40’erne og kønskategorien Andet topper i aldersgruppen 30’erne. Dette kan afspejle den aldersfordeling, der i forfatterens eget netværk. Naomi Hagelberg er 44 år og har været aktiv i live rollespilsmiljøer, der primært består af en yngre gruppering.
Figur 5: Aldersfordeling af 104 personer fordelt på kønskategorierne Andet (blå), Kvinder (rød) og Mænd (gul) da de fandt ud af at de var polyamorøse. Kilde: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? 2020
I flere tilfælde var det svært for bogens deltagere at vælge det årstal, hvor de fandt ud af at de var polyamorøse og dermed hvor gamle de var på det tidspunkt. Dette skyldes, at det for nogle var en erkendelse, der kom gradvist hen over nogle år. Mange levede eller tænkte som polyamorøse eller nonmonogame, før de hørte ordet polyamori og relaterede sig selv i forhold til det ord. Nogle af personerne har derfor måtte vælge et tal, der blot afspejler en cirka vurdering.
Figur 5 viser, at de fleste finder ud af at de er polyamorøse i 20års alderen. Dernæst foregår den hyppigste erkendelse i 30’erne og 40’erne. Dette afspejler at pardannelse med henblik på langvarige forhold og børn typisk sker i 20’erne. Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen for førstegangsvielser i start 30’erne for både kvinder og mænd, hvormed vi kan vove at antage, at de møder hinanden i slut 20’erne og at de afprøver forskellige forholdstyper i 20’erne, hvormed de erkender, at de er polyamorøse i den periode. Dette understreger vigtigheden af at sikre, at befolkningen allerede fra en tidlig alder kender til alternativer til monogami, så de kan gå ind i 20’erne med en viden om alle deres muligheder.
Årstal
Som nævnt under afsnittet Alder, var det for flere af bogens deltagere svært at vælge det årstal, hvor de fandt ud af, at de var polyamorøse. Derfor er nogle af årstalsangivelserne en cirka vurdering.
Figur 6: Årstal hvor 104 personer erkendte at de var polyamorøse, fordel på kønskategorierne Andet (blå), Kvinder (rød) og Mænd (gul). Kilde: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? 2020
De fleste erkendelser af egen polyamorøsitet er sket indenfor de sidste 10-15 år. Dette kan enten skyldes at ordet polyamori er blevet mere alment kendt i de to sidste årtier, at det er blevet mere acceptabelt at være polyamorøs i de to sidste årtier eller at det primært er personer, der er blevet polyamorøse indenfor de sidste 10-15 år, der har lyst til at dele deres historie.
Figur 7: Antal søgninger på ordet “polyamori” fra januar 2004 til februar 2020. Kilde: trends.google.dk. 2020
Figur 7 viser at der fra juni 2009 jævnligt bliver søgt på ordet ”polyamori” på google. Dette understøtter at interessen for og erkendelsen af ordet, først har haft sin udbredelse i det sidste årti.
Figur 8: Antal søgninger på ordet “polyamory” fra januar 2004 til februar 2020. KiIde: trends.google.dk. 2020
Da danskere ofte er gode til engelsk, er det relevant at kigge på hvor ofte, der er søgt på den engelske version af ordet polyamori. Dette ord er ”polyamory”. Figur 8 viser, at der hyppigt søges efter dette ord fra februar 2006 og at søgningen er stødt stigende det sidste årti. Dette stemmer godt overens med figur 6’s illustration af hvornår personerne fandt ud af, at de var polyamorøse.
Opsummering
Der er måske en gennemsnitlig større accept af polyamori i Hovedstaden end i Danmarks andre regioner.
Der er måske en gennemsnitlig mindre accept af polyamori i Syddanmark end i Danmarks andre regioner. Det er derfor vigtigt at bringe mere oplysning til Syddanmark.
Der er måske flere kvinder end mænd, der er polyamorøse. Det bør gøres mere acceptabelt, at kvinder har flere partnere og at mænd ikke ønsker at selv have flere partnere.
Måske finder de fleste ud af, at de er polyamorøse i alderen 20-49 år. Information om alternativer til monogami skal derfor gives til børn, så de har den nødvendige viden, når de bliver 20 år.
Der er en stigende interesse for polyamori. Emnet skal derfor inkluderes i oplysningskampagner.
NOTE: Disse data er indsamlet i forbindelse med skabelsen af bogen Polyamorøs? Denne undersøgelse lever dermed ikke op til de videnskabelige metoder, der er nødvendige for at få signifikante data. Betragt det kun som præforskning, der kan give inspiration til igangsættelse af en større statsstøttet undersøgelse.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept”, you consent to the use of ALL the cookies. See link to cookie description in link at the bottom.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
