Feministiske familier

Feministiske familier

Der er en del mennesker, der ikke kan se, hvad feminisme har med polyamori at gøre. Det er to forskellige ting. Men når vi kigger på hvad stereotypien om polyamori er vs hvordan polyamori i praksis udleves, så ser man sammenhængen.

Stereotypien om polyamori er at det er mændenes drøm. Det er et harem med én mand og en flok kvinder, der er nød til at acceptere at der er andre kvinder i forholdet. I virkelighedens verden, består de fleste polyamorøse forhold af kvinder med flere mænd og det er kvinderne, der har taget initiativ til at åbne deres forhold op fra monogami til polyamori. Det er kun stærke kvinder, der er i stand til at tage en sådan beslutning. Kvinder, der har den samme styrke, som de fleste feminister.

Der er selvfølgelig også forhold, med én mand og flere kvinder eller en ligelig fordeling af mænd og kvinder eller kun mænd, kun kvinder og alle de variationer af andre køn, som du ikke kan forestille dig. Det er ikke så simpelt, som at kun kigge på mænd og kvnders fordeling i en polycule. Så i stedet for at fokusere på køn, så kan vi vælge at fokusere på hvilken dynamik, der er i de forskellige typer forhold. De forhold, der ofte ikke fungerer så godt, er dem, med dysfunktionelle og misogyne holdninger hos deltagerne. Dem, hvor den feministiske ideologi er fremhærskende hos deltagerne er dem, der klarer sig bedre, fordi de har fokus på kommunikation, empati, emotionel støtte og vedligeholdelse af netværket.

Så hvis du er så meget i mod feminisme og vil være polyamorøs, så bør du måske tænke dig om endnu engang. Måske vil netop du ikke være i stand til at skabe et sundt og givende polyamorøst forhold.

Kilde

Hot bi babes and feminist families: Polyamorous women speak out
af Meg-John Barker i 2007

Abstract

‘Polyamory’ refers to the open acceptance of multiple romantic/sexual relationships. Whilst it is often seen, from the outside, as fulfilling men’s fantasies (representing the possibility of infidelity without guilt and having sex with more than one woman), many within the polyamorous community regard it as a more ‘feminine’ way of managing relationships, with much emphasis placed on the importance of open communication, the expression of emotions, and support networks. Most published writers on the topic have been women (Anapol, 1997; Easton and Liszt, 1997). Jackson and Scott (2004) and Robinson (1997) argue that it is important for heterosexual women to explore non-monogamy in order to radically re-work gendered power relationships, whilst Munsen and Stelboum (1999) propose that non-monogamy should be part of a lesbian feminist agenda. This paper presents an analysis of a focus group discussion with polyamorous women about these issues.

Tak fordi du deler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *