monogami

monogami og staten

Vores samfunds lovstruktur er bygget på et krav om monogami. Du kan ikke blive skilt med det samme, selvom I begge gerne vil. I skal lige se tiden an, selvom I måske synes, at I allerede har kæmpet nok for forholdet de sidste to år. Medmindre en af jer er utro. Så er det åbenbart slemt nok til, at I gerne må blive skilt her og nu.

I kan ikke adoptere jeres kærestes barn, medmindre en af de biologiske forældre er parat til at afsige sig ethvert ansvar overfor sit eget barn. Staten kan åbenbart ikke forholde sig til, at mere end to voksne har ansvar for et barn ad gangen. Nogen SKAL ud i kulden.

Og glem alt om at være en sammenbragt familie på folkeskolerne aula. Det er kun barnets juridiske forældre, der kan være planlæggere og have styr på barnets skolegang og tilknyttede aktiviteter. Så hvis du er den ustrukturerede forælder, så er det bare tough luck. Aftaler omkring det barns skolegang vil blive glemt igen og igen og ikke lagt ind i familiens planlægning. Du må blot håbe på, at den anden juridiske forælder er et større planlægningsmenneske end du er, så barnets skolegang i det mindste modtager støtte fra det hjem.

Det nuværende statssystem er håbløst gammeldags i forhold til vores nutid. Det må snart være på tide at staten betragter dets medborgere som individer og tilpasser strukturen derefter. Kun det, vil give plads til de utallige konstellationer, vi har i dag.

Kilde

Beyond Inclusion: Non-monogamies and the Borders of Citizenship
Pablo Perez Navarro

2016

Abstract

This paper aims to understand the extent to which monogamy operates not only as a constitutive element of marriage-like institutions but also as a meta-judicial source of frequently overlooked forms of state violence. Drawing on the case of the Spanish law, it explores the privilege-driven logic that regulates the access to a complex set of economic benefits and legal protections, including immigration related rights, in order to show the extent to which monogamy is part of the grounding structure of an exclusionary constitutional citizenship. In addition, drawing on semi-structured interviews held with Spanish poly activists and biographical interviews held with LGBTQ non-monogamous people, it offers a view of non-monogamous communities as paramount spaces of resistance when it comes to re-imagining the relationship between the state and the intimate realm, beyond the mere inclusion of poly and other non-monogamous intimate relationships in certain pieces of legislation.

Tak fordi du deler

Skriv et svar