Ny polyamori bog

bog

Der er mange fordomme omkring polyamorøse og polyamori.

Det sker, at når man fortæller om noget dårligt i sit liv, så svarer folk, at man da bare skal lade være med at være polyamorøs, da det må være årsagen til ens problem. Også selvom det samme problem opleves af de monogame.

Når man fortæller om noget godt i sit liv, så kan man blive beskyldt for at male polyamori med en lyserød pensel eller at man prædiker om polyamori, for at omvende folk.

I min optik er polyamorøse stort set ligesom de monogame. Vi har de samme udfordringer og glæder. Der er bare flere personer involveret. Denne viden vil jeg gerne udbrede til flere folk, så vi kan få fjernet nogle fordomme. Og ja, måske får vi også bekræftet nogle fordomme, da alle polyamorøse jo ikke er skåret fra det samme træ. Vi er lige så forskellige, som de monogame er.

Ud over det arbejde jeg udfører på de sociale medier via min side på facebookinstagramyoutube og TikTok (følg mig gerne), så kan en polyamori bog få ordet ud til flere mennesker, især når den kommer på biblioteket. Så jeg har brug for din hjælp.

Jeg har brug for, at du sender mig en e-mail på etisk@nonmonogami.dk og fortæller mig en mail eller et dokument meget gerne med følgende opsætning, hvis det er muligt:


Navn (du vælger selv om det skal være dit egen eller et du har fundet på) – køn (det behøver ikke være binært)

Titel på din fortælling om din bedste oplevelse – Årstal, Din alder (hvis du kan huske det)

Du skriver din fortælling her.

Titel på din fortælling om din værste oplevelse – Årstal, Din alder (hvis du kan huske det)

Du skriver din fortælling her


Det er helt op til dig, hvor lang eller kort dine historier er og hvor anonymt eller detaljeret du skriver. Jeg kommer kun til at rette stavefejl.

Jeg samler alle historierne i en polyamori bog og udgiver den igennem Book on Demand og får den ind på bibliotekerne 🙂 Ved at sende mig din historie, accepterer du, at den kommer med i bogen.

Deadline for historierne

Ligesom sidste gang vælger jeg at ikke sætte en deadline. Målet er at ramme mindst 100 historier.

På grund af GDPR kan jeg kun gemme jeres e-mails i 6 mdr. Det tager måske længere tid at få bogen publiseret, så jeg kan desværre ikke garantere at give jer direkte besked, når bogen er færdig, men følg med i den åbne facebookgruppe Polyamori i Danmark, på min facebook side eller denne hjemmeside ved at tilmelde jer nyhedsbrevet og så skal I nok blive informeret.
I er selvfølgelig altid velkomne til at trække jeres samtykke til at dele jeres historier tilbage. I skal blot sende mig en e-mail på etisk@nonmonogami.dk og så sletter jeg jeres historier og emails.

Jeg håber, du vil være med til at dele dine historier <3 <3 <3 del gerne dette opslag. Jo flere historier, jo bredere repræsentation af polymiljøet.

Tak fordi du deler