Sekundære

Sekundære forhold er til sex

Nogle polyamorøse mennesker vælger, at deres forhold skal være hierarkisk. Hierarkisk betyder, at der er ET par, der er det primære par og alle andre relationer, som de danner med andre mennesker er sekundære.

Forskning viser, at de primære par oplever:

  • mindre stigmatisering
  • mere investering
  • mere tilfredshed
  • mere engagement
  • bedre kommunikation om forholdet

i deres primære forhold i forhold til deres sekundære forhold. Til gengæld bruger de primære par

  • en større del af deres tid på seksuel aktivitet

i deres sekundære forhold i forhold til deres primære forhold.

Sååå…. er hierarkiske forhold i virkeligheden bare et par, der vil have lidt ekstra sjov on the side? Ikke at det nødvendigvis giver de mest dysfunktionelle forhold. Det er bare ret vigtigt, at erkende det for sig selv, så man kan melde ærligt ud til sine sekundære relationer.

Og så venter vi bare på at den sekundære en dag udvikler følelser, der gør, at de ikke vil nøjes med at være noget sjovt og bliver dumpet, fordi de skaber drama eller endnu mere interessant, at den primære bliver så forelsket i sin sekundære relation, at de ikke længere vil behandle dem som sekundære, hvilket medfører at deres primære partner bliver frustreret over deres brudte regler.

Men ja, selvfølgelig er der også situationer, hvor den type kærlighed ikke udvikler sig imellem den primære og sekundære partner. Nogen mennesker føler man jo bare ikke stærkere for, end at de er sjove at have i sit liv, når man har tid. Dette sker jo også i monogame forhold. Man er ikke nødvendigvis et “lad os flytte sammen og fortælle verden om vores kærlighed” match, bare fordi man elsker hinanden og/eller har sex. Det er en flydende skala, der afhænger af personerne og hvad der ellers sker i deres liv..

Kilde

Balzarini RN, Campbell L, Kohut T, Holmes BM, Lehmiller JJ, Harman JJ, et al. (2017) Perceptions of primary and secondary relationships in polyamory. PLoS ONE 12(5): e0177841.

Abstract

In consensually non-monogamous relationships there is an open agreement that one, both, or all individuals involved in a romantic relationship may also have other sexual and/or romantic partners. Research concerning consensual non-monogamy has grown recently but has just begun to determine how relationships amongst partners in consensually nonmonogamous arrangements may vary. The current research examines this issue within one type of consensual non-monogamy, specifically polyamory, using a convenience sample of 1,308 self-identified polyamorous individuals who provided responses to various indices of relationship evaluation (e.g. acceptance, secrecy, investment size, satisfaction level, commitment level, relationship communication, and sexual frequency). Measures were compared between perceptions of two concurrent partners within each polyamorous relationship (i.e., primary and secondary partners). Participants reported less stigma as well as more investment, satisfaction, commitment and greater communication about the relationship with primary compared to secondary relationships, but a greater proportion of time on sexual activity with secondary compared to primary relationships. We discuss how these results inform our understanding of the unique costs and rewards of primary-secondary relationships in polyamory and suggest future directions based on these findings.

Tak fordi du deler

Skriv et svar