Gennemse Tag

forskning

Sekundære

Sekundære forhold er til sex

Nogle polyamorøse mennesker vælger, at deres forhold skal være hierarkisk. Hierarkisk betyder, at der er ET par, der er det primære par og alle andre relationer, som de danner med andre mennesker er sekundære.

Forskning viser, at de primære par oplever:

  • mindre stigmatisering
  • mere investering
  • mere tilfredshed
  • mere engagement
  • bedre kommunikation om forholdet

i deres primære forhold i forhold til deres sekundære forhold. Til gengæld bruger de primære par

  • en større del af deres tid på seksuel aktivitet

i deres sekundære forhold i forhold til deres primære forhold.

Sååå…. er hierarkiske forhold i virkeligheden bare et par, der vil have lidt ekstra sjov on the side? Ikke at det nødvendigvis giver de mest dysfunktionelle forhold. Det er bare ret vigtigt, at erkende det for sig selv, så man kan melde ærligt ud til sine sekundære relationer.

Og så venter vi bare på at den sekundære en dag udvikler følelser, der gør, at de ikke vil nøjes med at være noget sjovt og bliver dumpet, fordi de skaber drama eller endnu mere interessant, at den primære bliver så forelsket i sin sekundære relation, at de ikke længere vil behandle dem som sekundære, hvilket medfører at deres primære partner bliver frustreret over deres brudte regler.

Men ja, selvfølgelig er der også situationer, hvor den type kærlighed ikke udvikler sig imellem den primære og sekundære partner. Nogen mennesker føler man jo bare ikke stærkere for, end at de er sjove at have i sit liv, når man har tid. Dette sker jo også i monogame forhold. Man er ikke nødvendigvis et “lad os flytte sammen og fortælle verden om vores kærlighed” match, bare fordi man elsker hinanden og/eller har sex. Det er en flydende skala, der afhænger af personerne og hvad der ellers sker i deres liv..

Kilde

Balzarini RN, Campbell L, Kohut T, Holmes BM, Lehmiller JJ, Harman JJ, et al. (2017) Perceptions of primary and secondary relationships in polyamory. PLoS ONE 12(5): e0177841.

Abstract

In consensually non-monogamous relationships there is an open agreement that one, both, or all individuals involved in a romantic relationship may also have other sexual and/or romantic partners. Research concerning consensual non-monogamy has grown recently but has just begun to determine how relationships amongst partners in consensually nonmonogamous arrangements may vary. The current research examines this issue within one type of consensual non-monogamy, specifically polyamory, using a convenience sample of 1,308 self-identified polyamorous individuals who provided responses to various indices of relationship evaluation (e.g. acceptance, secrecy, investment size, satisfaction level, commitment level, relationship communication, and sexual frequency). Measures were compared between perceptions of two concurrent partners within each polyamorous relationship (i.e., primary and secondary partners). Participants reported less stigma as well as more investment, satisfaction, commitment and greater communication about the relationship with primary compared to secondary relationships, but a greater proportion of time on sexual activity with secondary compared to primary relationships. We discuss how these results inform our understanding of the unique costs and rewards of primary-secondary relationships in polyamory and suggest future directions based on these findings.

Tak fordi du deler

Demografi af 100+ polyamorøse i Norden

NOTE: Disse data er indsamlet i forbindelse med skabelsen af bogen Polyamorøs? Denne undersøgelse lever dermed ikke op til de videnskabelige metoder, der er nødvendige for at få signifikante data. Betragt det kun som præforskning, der kan give inspiration til igangsættelse af en større statsstøttet undersøgelse.

i 2019 og 2020 blev der samlet demografiske data fra 104 polyamorøse personer.

Disse blev indsamlet via opslag på Facebook, Instagram, LinkedIn og hjemmesiden nonmonogami.dk. I opslagene blev der opfordret til at kontakte Naomi Hagelberg via e-mailadressen etisk@nonmonogami.dk med henblik på at dele deres historie om hvordan de fandt ud af, at de var polyamorøse og få denne publiceret i en bog kaldet Polyamorøs?..

Personerne blev bedt om at på skrift fortælle hvordan de fandt ud af at de var polyamorøse og besvare følgende spørgsmål:

1. I hvilket årstal fandt du ud af, at du er polyamorøs?
2. Hvor gammel var du da?
3. I hvilken region eller by skete det i?
4. Hvilket fornavn skal stå ved din historie?
5. Hvilket køn identificerer du dig som?

Denne artikel viser resultaterne af de demografiske data og giver en mulig besvarelse af følgende spørgsmål:

  • Har nogle regioner flere polyamorøse end andre og i så fald hvilke?
  • Hvilke køn er de fleste polyamorøse mennesker og hvad er fordelingen af køn?
  • Er polyamori begrænset til bestemte aldersgrupper og i så fald hvilke?
  • Hvor gamle er folk, når de finder ud af, at de er polyamorøse?
  • Er der en stigning i antallet af polyamorøse mennesker?

Geografisk placering

demografi af polyamorøse
Figur 1: Geografisk placering af 104 personer, da de erkendte, at de var polyamorøse. Kilde: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? 2020

Lagkage-diagrammet i figur 1 viser den procentvise fordeling af hvor personerne opholdt sig, da de fandt ud af, at de var polyamorøse.

Nogle har angivet mere end én lokation og er derfor registreret i flere kategorier. Hvis de har angivet to lokationer, er de registreret med 0,5 i hver kategori. Hvis de har angivet tre lokationer, er de registreret med 0,3 i hver kategori.

Historier hvor lokationen er angivet som i en by i Danmark, er sorteret i Danmarks 5 regioner for 2020. Disse er: Hovedstaden, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Nordjylland. Historier, hvor lokationen er angivet som Finland, Norge eller Sverige er samlet i kategorien Norden. Alle andre lokationer, såsom Asien, Stillehavet og Schweiz er samlet i kategorien Udlandet.

Tallet ud for hver region eller land viser antallet af historier i den kategori.

Hovedstaden: 36 (blå)
Midtjylland: 22 (rød)
Syddanmark: 16 (gul)
Sjælland: 13 (grøn)
Nordjylland: 8 (orange)
Norden: 6 (turkis)
Udlandet: 3 (lilla)

demografi af polyamorøse
Figur 2: Procentvis fordeling af 95 kvinders og mænds lokation i Danmark, da de fandt ud af, at de var polyamorøse (blå) og procentvis fordeling af totalbefolkningen i Danmark (rød). Kilde: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? og regioner.dk. 2020

Figur 2 viser at den procentvise fordeling på lokation blandt deltagerne i bogen og blandt totalbefolkningen i Danmark tydeligt afviger for Hovedstaden og Syddanmark.

Dette kan afspejle at der er en gennemsnitlig større accept af polyamori i Hovedstaden og at der er en gennemsnitlig mindre accept af polyamori i Syddanmark, at personer i Hovedstaden er mere villige til at dele deres historie end personer i Syddanmark er eller at opslagene er blevet set af en større andel af befolkningen i Hovedstaden og en mindre andel af befolkningen i Syddanmark.

Køn

demografi af polyamorøse
Figur 3: Procentvis fordeling af 104 personers køn i bogen Polyamorøs? af Naomi Hagelberg, 2020.

Lagkage-diagrammet i figur 3 viser den procentvise fordeling af køn.

Personerne har selv defineret deres køn.

Kvinder og mænd har defineret sig selv som henholdsvis kvinder og mænd. Kategorien Andet udgøres af termer som Genderfluid, Genderqueer, Individ og Nonbinær.

Tallet ud for hvert køn viser antal historier i den kategori.

Andet: 7 (blå)
Kvinder: 51 (rød)
Mænd: 46 (gul)

Der er flere kvinder end henholdsvis mænd og andet, der har delt deres historie. Desværre registreres andre køn end kvinde og mand ikke i Danmarks Statistik, så jeg kan derfor ikke fyldestgørende sammenligne bogens fordeling af køn med Danmarks fordeling af køn. Danmarks Statistik påstår at den procentvise fordeling køn i 2020 er 50% kvinder og 50% mænd.

At der er flere kvinder end mænd og andet, der har delt deres historie kan afspejle at flere kvinder end mænd er polyamorøse. Det kan også afspejle at kvinder er mere villige til at dele deres historie eller at anmodningen om historier er nået ud til flere kvinder end mænd og andre køn.

Alder

De 104 historier er skrevet af personer, der i 2020 er mellem 18 og 83 år. I Danmark går aldersspændet i befolkningen fra 0 til 111 år. Afvigelsen i aldersspændet skyldes, at der ikke er en høj andel af børn og de ældste i samfundet på de sociale medier, hvor opslagene er blevet delt og de derfor ikke har fået informationen.

demografi af polyamorøse
Figur 4: Procentvis aldersfordeling i kønskategorierne Andet, Kvinder og Mænd. Søjler er 104 polyamorøse mennesker i kønskategorierne Andet (blå), Kvinder (rød), Mænd (gul). Linjer er hele befolkningen i Danmark i kønskategorierne Kvinder (grøn) og mænd (orange). Kilder: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? og Danmarks Statistik. 2020

Figur 4 viser en overrepræsentation i aldersgrupperne 20’erne, 30’erne og 40’erne.  Dette kan afspejle at anmodningen om historier er nået ud til flere i disse tre aldersgrupper end de andre aldersgrupper.

Kønskategorien Kvinder og Mænd topper i aldersgruppen 40’erne og kønskategorien Andet topper i aldersgruppen 30’erne. Dette kan afspejle den aldersfordeling, der i forfatterens eget netværk. Naomi Hagelberg er 44 år og har været aktiv i live rollespilsmiljøer, der primært består af en yngre gruppering.

demografi af polyamorøse
Figur 5: Aldersfordeling af 104 personer fordelt på kønskategorierne Andet (blå), Kvinder (rød) og Mænd (gul) da de fandt ud af at de var polyamorøse. Kilde: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? 2020

I flere tilfælde var det svært for bogens deltagere at vælge det årstal, hvor de fandt ud af at de var polyamorøse og dermed hvor gamle de var på det tidspunkt. Dette skyldes, at det for nogle var en erkendelse, der kom gradvist hen over nogle år. Mange levede eller tænkte som polyamorøse eller nonmonogame, før de hørte ordet polyamori og relaterede sig selv i forhold til det ord. Nogle af personerne har derfor måtte vælge et tal, der blot afspejler en cirka vurdering.

Figur 5 viser, at de fleste finder ud af at de er polyamorøse i 20års alderen. Dernæst foregår den hyppigste erkendelse i 30’erne og 40’erne. Dette afspejler at pardannelse med henblik på langvarige forhold og børn typisk sker i 20’erne. Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen for førstegangsvielser i start 30’erne for både kvinder og mænd, hvormed vi kan vove at antage, at de møder hinanden i slut 20’erne og at de afprøver forskellige forholdstyper i 20’erne, hvormed de erkender, at de er polyamorøse i den periode. Dette understreger vigtigheden af at sikre, at befolkningen allerede fra en tidlig alder kender til alternativer til monogami, så de kan gå ind i 20’erne med en viden om alle deres muligheder.

Årstal

Som nævnt under afsnittet Alder, var det for flere af bogens deltagere svært at vælge det årstal, hvor de fandt ud af, at de var polyamorøse. Derfor er nogle af årstalsangivelserne en cirka vurdering.

demografi af polyamorøse
Figur 6: Årstal hvor 104 personer erkendte at de var polyamorøse, fordel på kønskategorierne Andet (blå), Kvinder (rød) og Mænd (gul). Kilde: Naomi Hagelberg – Polyamorøs? 2020

De fleste erkendelser af egen polyamorøsitet er sket indenfor de sidste 10-15 år.  Dette kan enten skyldes at ordet polyamori er blevet mere alment kendt i de to sidste årtier, at det er blevet mere acceptabelt at være polyamorøs i de to sidste årtier eller at det primært er personer, der er blevet polyamorøse indenfor de sidste 10-15 år, der har lyst til at dele deres historie.

Figur 7: Antal søgninger på ordet “polyamori” fra januar 2004 til februar 2020. Kilde: trends.google.dk. 2020

Figur 7 viser at der fra juni 2009 jævnligt bliver søgt på ordet ”polyamori” på google. Dette understøtter at interessen for og erkendelsen af ordet, først har haft sin udbredelse i det sidste årti.

Figur 8: Antal søgninger på ordet “polyamory” fra januar 2004 til februar 2020. KiIde: trends.google.dk. 2020

Da danskere ofte er gode til engelsk, er det relevant at kigge på hvor ofte, der er søgt på den engelske version af ordet polyamori. Dette ord er ”polyamory”. Figur 8 viser, at der hyppigt søges efter dette ord fra februar 2006 og at søgningen er stødt stigende det sidste årti. Dette stemmer godt overens med figur 6’s illustration af hvornår personerne fandt ud af, at de var polyamorøse.

Opsummering

Der er måske en gennemsnitlig større accept af polyamori i Hovedstaden end i Danmarks andre regioner.

Der er måske en gennemsnitlig mindre accept af polyamori i Syddanmark end i Danmarks andre regioner. Det er derfor vigtigt at bringe mere oplysning til Syddanmark.

Der er måske flere kvinder end mænd, der er polyamorøse. Det bør gøres mere acceptabelt, at kvinder har flere partnere og at mænd ikke ønsker at selv have flere partnere.

Måske finder de fleste ud af, at de er polyamorøse i alderen 20-49 år. Information om alternativer til monogami skal derfor gives til børn, så de har den nødvendige viden, når de bliver 20 år.

Der er en stigende interesse for polyamori. Emnet skal derfor inkluderes i oplysningskampagner.

NOTE: Disse data er indsamlet i forbindelse med skabelsen af bogen Polyamorøs? Denne undersøgelse lever dermed ikke op til de videnskabelige metoder, der er nødvendige for at få signifikante data. Betragt det kun som præforskning, der kan give inspiration til igangsættelse af en større statsstøttet undersøgelse.

Tak fordi du deler
Polyamorists

The Polyamorists Next Door

Inside Multiple-Partner Relationships and Families af Elisabeth Sheff

Bogen The Polyamorists Next Door er en af mine ynglingsbøger om polyamori og en bog, som jeg vil anbefale alle at læse.

Fem ud af fem hjerter herfra. <3 <3 <3 <3 <3

Den er resultatet af et mangeårigt studie af polyamorøse familier, som Elisabeth Sheff har udført i USA. Et studie, hvor hun selv blev involveret i det polyamorøse miljø. Hun formår alligevel formår at skilte miljøet objektivt med et selvkritisk blik på sig selv og sine egne forhold og hvad der gik godt og dårligt for hende.

Den forholder sig primært til nutidens polyamori. Det finder jeg en styrke i, da det giver den almene læser en bedre forståelse og fornemmelse af de forskellige nutidige dynamikker og de fordele og ulemper, som polyamorøse mennesker og især familier med børn oplever.

Som forsker formår hun også at lade sine studieemners ord stå og troet på, som de har fortalt dem. Mange monogame forskere, tolker på de polyamorøses fortællinger, for at forstå dem i deres egen kulturelle påvirkede monogami. De mister dermed totalt forståelsen af hvad polyamori er og hvad folk har prøvet at fortælle dem. Som resultat giver de ofte et negativt billede af hvad polyamori er.

På et personligt plan er jeg glad for at hun er modig nok til at kommentere de negative konsekvenser, der er ved hierarkiske forhold uden at ende ud i en direkte tilsvining af hierarkiske forhold. Det er der ikke mange andre skribenter der tør. Måske ønsker de ikke at støde folk, måske er de selv er fanget i samme dynamik eller måske ønsker de ikke at virke dømmende, selvom de oplever dysfunktionelle mønstre. Uanset er det forfriskende at se en forsker pinpointe de ting, jeg så ofte prøver at fortælle folk.

Hendes konklusion er kort fortalt at de polyamorøse er nød til at lære at skabe sunde forhold, der er tilpasset vores nutidige samfund eller stoppe med at være polyamorøse. Da alle parforhold reelt set bare er forhold, uagtet hvor mange der er i dem og hvilke køn de har, så kan de monogame lære en del af de polyamorøse, omkring hvordan man skaber sunde forhold. Det betyder ikke at de monogame skal blive polyamorøse. Det betyder blot, at de kan bruge vores værktøjer.

LÆS DEN og bliv klogere.

Du kan dog også vælge, at tage en smutvej og kontakte mig for at få mere at vide om polyamorists 😉

Ærlighed, Tillid og Tryghed

Tak fordi du deler

Varighed af nonmonogame forhold

NOTE: Denne undersøgelse lever dermed ikke op til de videnskabelige metoder, der er nødvendige for at få signifikante data. Betragt det kun som præforskning, der kan give inspiration til igangsættelse af en større statsstøttet undersøgelse.

Resumé

I april og maj 2016 besvarede 160 mennesker, der er eller har været i et non-monogamt forhold, et spørgeskema om varigheden af deres længste monogame og non-monogame forhold.

Undersøgelsen viste, at varigheden af deltagernes forhold, både de monogame og non-monogame, var fra under 1 år til over 20 år. De fleste forhold varede mellem under 1 år til 7 år. Deltagernes respektive monogame og non-monogame forhold havde ikke samme varighed, hvis den ene type varede mere end 7 år. Enten havde de langvarige non-monogame forhold og kortvarige monogame forhold eller omvendt langvarige monogame forhold og kortvarige non-monogame forhold. Læs Videre

Tak fordi du deler