NOTE: Disse data er indsamlet i forbindelse med skabelsen af bogen Polyamorøs? Denne undersøgelse lever dermed ikke op til de videnskabelige metoder, der er nødvendige for at få signifikante data. Betragt det kun som præforskning, der kan give inspiration til igangsættelse af en større statsstøttet undersøgelse.

i 2019 og 2020 blev der samlet demografiske data fra 104 polyamorøse personer.

Disse blev indsamlet via opslag på Facebook, Instagram, LinkedIn og hjemmesiden nonmonogami.dk. I opslagene blev der opfordret til at kontakte Naomi Hagelberg via e-mailadressen etisk@nonmonogami.dk med henblik på at dele deres historie om hvordan de fandt ud af, at de var polyamorøse og få denne publiceret i en bog kaldet Polyamorøs?..

Personerne blev bedt om at på skrift fortælle hvordan de fandt ud af at de var polyamorøse og besvare følgende spørgsmål:

1. I hvilket årstal fandt du ud af, at du er polyamorøs?
2. Hvor gammel var du da?
3. I hvilken region eller by skete det i?
4. Hvilket fornavn skal stå ved din historie?
5. Hvilket køn identificerer du dig som?

Denne artikel viser resultaterne af de demografiske data og giver en mulig besvarelse af følgende spørgsmål:

• Har nogle regioner flere polyamorøse end andre og i så fald hvilke?
• Hvilke køn er de fleste polyamorøse mennesker og hvad er fordelingen af køn?
• Er polyamori begrænset til bestemte aldersgrupper og i så fald hvilke?
• Hvor gamle er folk, når de finder ud af, at de er polyamorøse?
• Er der en stigning i antallet af polyamorøse mennesker?

Geografisk placering

Lagkage-diagrammet i figur 1 viser den procentvise fordeling af hvor personerne opholdt sig, da de fandt ud af, at de var polyamorøse.

Nogle har angivet mere end én lokation og er derfor registreret i flere kategorier. Hvis de har angivet to lokationer, er de registreret med 0,5 i hver kategori. Hvis de har angivet tre lokationer, er de registreret med 0,3 i hver kategori.

Historier hvor lokationen er angivet som i en by i Danmark, er sorteret i Danmarks 5 regioner for 2020. Disse er: Hovedstaden, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Nordjylland. Historier, hvor lokationen er angivet som Finland, Norge eller Sverige er samlet i kategorien Norden. Alle andre lokationer, såsom Asien, Stillehavet og Schweiz er samlet i kategorien Udlandet.

Tallet ud for hver region eller land viser antallet af historier i den kategori.

Hovedstaden: 36 (blå)
Midtjylland: 22 (rød)
Syddanmark: 16 (gul)
Sjælland: 13 (grøn)
Nordjylland: 8 (orange)
Norden: 6 (turkis)
Udlandet: 3 (lilla)

Figur 2 viser at den procentvise fordeling på lokation blandt deltagerne i bogen og blandt totalbefolkningen i Danmark tydeligt afviger for Hovedstaden og Syddanmark.

Dette kan afspejle at der er en gennemsnitlig større accept af polyamori i Hovedstaden og at der er en gennemsnitlig mindre accept af polyamori i Syddanmark, at personer i Hovedstaden er mere villige til at dele deres historie end personer i Syddanmark er eller at opslagene er blevet set af en større andel af befolkningen i Hovedstaden og en mindre andel af befolkningen i Syddanmark.

Køn

Lagkage-diagrammet i figur 3 viser den procentvise fordeling af køn.

Personerne har selv defineret deres køn.

Kvinder og mænd har defineret sig selv som henholdsvis kvinder og mænd. Kategorien Andet udgøres af termer som Genderfluid, Genderqueer, Individ og Nonbinær.

Tallet ud for hvert køn viser antal historier i den kategori.

Andet: 7 (blå)
Kvinder: 51 (rød)
Mænd: 46 (gul)

Der er flere kvinder end henholdsvis mænd og andet, der har delt deres historie. Desværre registreres andre køn end kvinde og mand ikke i Danmarks Statistik, så jeg kan derfor ikke fyldestgørende sammenligne bogens fordeling af køn med Danmarks fordeling af køn. Danmarks Statistik påstår at den procentvise fordeling køn i 2020 er 50% kvinder og 50% mænd.

At der er flere kvinder end mænd og andet, der har delt deres historie kan afspejle at flere kvinder end mænd er polyamorøse. Det kan også afspejle at kvinder er mere villige til at dele deres historie eller at anmodningen om historier er nået ud til flere kvinder end mænd og andre køn.

Alder

De 104 historier er skrevet af personer, der i 2020 er mellem 18 og 83 år. I Danmark går aldersspændet i befolkningen fra 0 til 111 år. Afvigelsen i aldersspændet skyldes, at der ikke er en høj andel af børn og de ældste i samfundet på de sociale medier, hvor opslagene er blevet delt og de derfor ikke har fået informationen.

Figur 4 viser en overrepræsentation i aldersgrupperne 20’erne, 30’erne og 40’erne.  Dette kan afspejle at anmodningen om historier er nået ud til flere i disse tre aldersgrupper end de andre aldersgrupper.

Kønskategorien Kvinder og Mænd topper i aldersgruppen 40’erne og kønskategorien Andet topper i aldersgruppen 30’erne. Dette kan afspejle den aldersfordeling, der i forfatterens eget netværk. Naomi Hagelberg er 44 år og har været aktiv i live rollespilsmiljøer, der primært består af en yngre gruppering.

I flere tilfælde var det svært for bogens deltagere at vælge det årstal, hvor de fandt ud af at de var polyamorøse og dermed hvor gamle de var på det tidspunkt. Dette skyldes, at det for nogle var en erkendelse, der kom gradvist hen over nogle år. Mange levede eller tænkte som polyamorøse eller nonmonogame, før de hørte ordet polyamori og relaterede sig selv i forhold til det ord. Nogle af personerne har derfor måtte vælge et tal, der blot afspejler en cirka vurdering.

Figur 5 viser, at de fleste finder ud af at de er polyamorøse i 20års alderen. Dernæst foregår den hyppigste erkendelse i 30’erne og 40’erne. Dette afspejler at pardannelse med henblik på langvarige forhold og børn typisk sker i 20’erne. Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen for førstegangsvielser i start 30’erne for både kvinder og mænd, hvormed vi kan vove at antage, at de møder hinanden i slut 20’erne og at de afprøver forskellige forholdstyper i 20’erne, hvormed de erkender, at de er polyamorøse i den periode. Dette understreger vigtigheden af at sikre, at befolkningen allerede fra en tidlig alder kender til alternativer til monogami, så de kan gå ind i 20’erne med en viden om alle deres muligheder.

Årstal

Som nævnt under afsnittet Alder, var det for flere af bogens deltagere svært at vælge det årstal, hvor de fandt ud af, at de var polyamorøse. Derfor er nogle af årstalsangivelserne en cirka vurdering.

De fleste erkendelser af egen polyamorøsitet er sket indenfor de sidste 10-15 år.  Dette kan enten skyldes at ordet polyamori er blevet mere alment kendt i de to sidste årtier, at det er blevet mere acceptabelt at være polyamorøs i de to sidste årtier eller at det primært er personer, der er blevet polyamorøse indenfor de sidste 10-15 år, der har lyst til at dele deres historie.

Figur 7 viser at der fra juni 2009 jævnligt bliver søgt på ordet ”polyamori” på google. Dette understøtter at interessen for og erkendelsen af ordet, først har haft sin udbredelse i det sidste årti.

Da danskere ofte er gode til engelsk, er det relevant at kigge på hvor ofte, der er søgt på den engelske version af ordet polyamori. Dette ord er ”polyamory”. Figur 8 viser, at der hyppigt søges efter dette ord fra februar 2006 og at søgningen er stødt stigende det sidste årti. Dette stemmer godt overens med figur 6’s illustration af hvornår personerne fandt ud af, at de var polyamorøse.

Opsummering

Der er måske en gennemsnitlig større accept af polyamori i Hovedstaden end i Danmarks andre regioner.

Der er måske en gennemsnitlig mindre accept af polyamori i Syddanmark end i Danmarks andre regioner. Det er derfor vigtigt at bringe mere oplysning til Syddanmark.

Der er måske flere kvinder end mænd, der er polyamorøse. Det bør gøres mere acceptabelt, at kvinder har flere partnere og at mænd ikke ønsker at selv have flere partnere.

Måske finder de fleste ud af, at de er polyamorøse i alderen 20-49 år. Information om alternativer til monogami skal derfor gives til børn, så de har den nødvendige viden, når de bliver 20 år.

Der er en stigende interesse for polyamori. Emnet skal derfor inkluderes i oplysningskampagner.

NOTE: Disse data er indsamlet i forbindelse med skabelsen af bogen Polyamorøs? Denne undersøgelse lever dermed ikke op til de videnskabelige metoder, der er nødvendige for at få signifikante data. Betragt det kun som præforskning, der kan give inspiration til igangsættelse af en større statsstøttet undersøgelse.